lørdag den 23. januar 2016

Svaneke Julebryg

 Købt på tilbud for 10 kr. hos Meny, Valby for 50 cl. flaske.

Bryggeriets beskrivelse:
Ligefrem, laber og landfast…
En nøddebrun herlighed med frodigt skum. Duften præges af karamel, alkohol og humle. Dens store fylde opnås ved brug af mørk karamel malt, som sætter sit aftryk på smagen sammen med krokant og lettere ristede nuancer. Diskret sødme balancerer med humlen i eftersmagen.
Velegnet til julens mad og hygge.
Undergæret. Alc. 5,7% vol.
Svagt skum. Aroma af ristet malt, brun sukker, karamel. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød, ristet malt, går over i  karamel og krydderier. Svagt humlet, neutral bitter.

Fin, ristet maltprofil, mærkbar bitterhumle og ufiltreret - det tegner godt, desværre er smagen ganske ensidig karamel, jeg savner mere aromahumle og fylde. For anonym! 3 glas!

Bryggeri: Svaneke Bryghus
Øltype: Mørk Tjekkisk Lager
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 5,7 %
FG: 1012 (målt af mig)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar