lørdag den 8. juni 2013

Nørrebro Stuykman Wit


Købt for 50 kr. hos Café AE, Kbh. NV. for 40 cl. flaske.

Fra web:
Stuykman Wit – Inspireret af den traditionelle belgiske Witbier. Vores version er brygget på biodynamisk hvede fra bageriet Aurion i Guldager. Den er på 5,3 % alkohol, fyldig, sødmefuld og krydret – tilsat koriander og pomerans. Den lette syrlighed og lave bitterhed gør denne ufiltrerede øl meget forfriskende og perfekt for dem, der ikke er til de kraftige og bitre øltyper.
I forhold til maden udmærker witbier sig ved at passe til de fleste ikke for kraftige retter. Eksempler kan være lyse fiskeretter og æggeretter og den er eminent til skaldyr.
Ølanmeldere udsættes tit for vanskelige opgaver - her er én af dem. Mørk café, med brølende 80'er popmusik fra elendige højttalere, det værste er dog de upassende champagneglas, det forventes han skal opsnuse og indfange alle aroma- og smagsnuacer fra. Måske gør jeg bryggen uret, får jeg adgang til den under mere ordnede forhold, vil jeg anmelde den igen - for anmeldes skulle den til 50 kr. Alternativet var Royal Unibrew samt en lang palette af Heinekens besiddelser.

Svag skum, aroma af citrus og hvede. Svagt karboneret.

Smag af hvede, lidt citrus, ved eftersmagen er der mere citrus. Lidt tør, svagt humlet, neutral bitterhed.

Forekommer for smag og kedelig i smagen, letdrikkelig men ligner mere en simpel tørstslukker end en ægte wit. 3 glas!

Bryggeri: Nørrebro Bryghus,
Øltype: Belgisk Wit
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvede, humle, gær, tilsat koriander og pomerans
ABV: 5 %

Nørrebro Bombay Pale Ale


Købt for 50 kr. hos Café AE, Kbh. NV. for 40 cl. flaske.

Fra web:
Bombay Pale Ale - Nørrebro Bryghus’ fortolkning af alle ale-elskeres favorit – India Pale Ale. En kraftig øl, brygget udelukkende på engelsk Marris Otter malt, som giver en dyb og intens maltkarakter. Masser af frugtige ale aromaer suppleres af intense indslag af klassiske engelske aromahumler, som er tilsat efter gæringen. Stor fylde, bitterhed og sødme præger denne øl på 6,5% alkohol.
Bombay Pale Ale er en ganske kraftig og lidt sødlig øl, som passer fortrinligt til krydret og stærk mad, hvor sødme og styrke kan pakke den pikante fornemmelse fint ind. Eksempelvis thailandsk, mexicansk og indisk mad. Dog anbefales det ikke at drikke øllet til alt for lette retter – retter uden særlig intensitet i smagen – da øllets bitterhed og fylde godt kan overdøve maden.
Ølanmeldere udsættes tit for vanskelige opgaver - her er én af dem. Mørk café, med brølende 80'er popmusik fra elendige højttalere, det værste er dog de upassende champagneglas, det forventes han skal opsnuse og indfange alle aroma- og smagsnuacer fra. Måske gør jeg bryggen uret, får jeg adgang til den under mere ordnede forhold, vil jeg anmelde den igen - for anmeldes skulle den til 50 kr. Alternativet var Royal Unibrew samt en lang palette af Heinekens besiddelser.

Svag skum. Aroma af krydderier og blomster. Svagt karboneret.

Smag af bitter malt, lidt blomster og citrus, går over i frugtafgtig smag fra gæren. Lidt over middel humlet, let bitter.

Blandt de svagere humlede IPA'ere, tilgæld har bryggen fin fylde og gærsmag. Kan såmænd godt fungere som noget midt imellem engelsk Pale Ale og engelsk IPA for de, der ikke regner så kraftigt humlede øl. Kniber sig lige op 4 glas!

Bryggeri: Nørrebro Bryghus,
Øltype: Engelsk IPA
Ingredienser: Vand, bygmalt (Marris Otter), humle, gær
ABV: 6,5 %

torsdag den 6. juni 2013

Duvel Tripel Hop 2013 (Sorachi Ace)


Købt for 25 kr. hos Belgisk Bryg for 33 cl. flaske.

Allerede fra 2007-2011 kørte Duvel Moortgat serien "Duvel Tripel Hop" med de to normale humler fra den alm. Duvel, Styrian Goldings og Saaz, samt Amarillo som ekstra humle. Der blev tilføjet lidt mere Styrian Goldings som tørhumle og lidt ekstra malt, så styrken blev 9,5%. I 2012 indførtes en ny humle hvert år som tørhumle - blandingen med Styrian Goldings, Saaz og Amarillo samt styrken er ens. I 2012 udgaven blev Citra brugt som tørhumle - i 2013 er det en noget så eksotisk som japanske humle, lydende navnet "Sorachi Ace"

Meget kraftig skum. Aroma af grape/citrus, græs og krydderier. Middel karboneret.

Smag af let bitter malt, går over i grape/citrus smag - lang eftersmag hvor frugt fra gæren mærkes. Stor mundfylde. Kraftig humlet, bitter.

Skummen minder om 2012 udgaven - popper kraftigt op, men forsvinder igen i løbet af 5-10 minutter med store huller. Der er ganske afgjort grape/citrus der dominerer aromaen - og også smagen. Forekommer mig en anelse mindre humlet end 2012 udgaven, men ellers ligner de (naturligvis) hinanden meget. En ganske spændende humle, denne Sorachi Ace - den vil pynte i mange asiatiske øl.

Dejlig humlesmag, god fylde, god gær. Igen honoreres det med 5 glas!

2012 og 2013 udgaven

Bryggeri: Duvel Moortgat
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt (pilsner), humle (Styrian Goldings, Saaz, Amarillo samt Sorachi Ace som tørhumle), gær
ABV: 9,5 %

onsdag den 5. juni 2013

Duvel Tripel Hop 2012 (Citra)


Købt for 25 kr. hos Belgisk Bryg for 33 cl. flaske.

Allerede fra 2007-2011 kørte Duvel Moortgat serien "Duvel Tripel Hop" med de to normale humler fra den alm. Duvel, Styrian Goldings og Saaz, samt Amarillo som ekstra humle. Der blev tilføjet lidt mere Styrian Goldings som tørhumle og lidt ekstra malt, så styrken blev 9,5%. I 2012 indførtes en ny humle hvert år som tørhumle - blandingen med Styrian Goldings, Saaz og Amarillo samt styrken er ens.

Allerede efter 3 min. har skummet lagt sig
Kraftig skum. Aroma af fyrrenåle, græs og citrus. Svagt karboneret.

Smag af bitter malt, går over i fyrrenåle, græs og citrus. Til sidst lidt frugtsmag fra gæren. Kraftig humlet, bitter.

Næsten lige som meget skum som i den alm. Duvel ved ophældning, men her forsvinder skummen hurtigt med store huller. Her er noget mere bitterhed, men ikke nok til at kalde det en rigtig IPA (efter sigende IBU på 44) - til gengæld er Citra tørhumlen ganske dominerende i aroma og smag. Lidt mere fylde i smagen takket været den større mængde malt - hvilket er fornuftigt nok, ellers havde humlen været alt for dominerende. Fint balanceret blanding af Mørk Stærk Belgisk Ale og IPA - noget af det gode fra begge lejre, uden det går galt. 5 glas!

2012 og 2013 udgaven
Bryggeri: Duvel Moortgat
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt (pilsner), humle (Styrian Goldings, Saaz, Amarillo samt Citra som tørhumle), gær
ABV: 9,5 %

Duvel


Købt for 21 kr. hos Belgisk Bryg for 33 cl. flaske.

Fra web:
90 dage brygning ...
Duvel er en naturlig øl med en subtil bitterhed, en raffineret smag og en karakteristisk humlekarakter. Den unikke brygning proces, som varer omkring 90 dage, garanterer en ren karakter, delikat luftighed og en behagelig sød smag af alkohol.
Bortset fra rent kildevand, som er den største ingrediens i øl, er byg er den vigtigste råvare. Byg skal spire i fem dage i malteri. Farven af malt og selvfølgelig dermed også af øllets farve, bestemmes af temperaturen. Duvel får sin typiske bitterhed ved at tilføje forskellige sorter af aromatiske slovenske og tjekkiske humler. Vi bruger kun eksklusive humle, der er kendt for deres konstante, fremragende kvalitet.
Duvel gærer for første gang i tanke ved 20 til 26 ° C. Bryggeren bruger sin egen gærkultur for dette. Den oprindelige gærstamme, som Victor Moortgat selv valgte i 1920, stammer fra Skotland. Efter modning i lagertanke, hvor øllet køles ned til -2 ° C, er drikken er klar til aftapning. Takket være tilføjelsen af ​​ekstra sukker og gær, gærer øllet igen i flasken. Dette sker i varme kældre (24 ° C) og tager to uger. Derefter flyttes øllet til kolde kældre, hvor det fortsætter med at modne og stabilisere sig yderligere seks uger. Denne ekstra lange modningsperiode er unik og bidrager til den raffinerede smag af ren Duvel.
Et team af øl specialister kontrollerer processen dagligt ved hjælp af smagsanalyser. Det er først efter 90 dage, når den når sit rige udvalg af varianter, så Duvel kan forlade bryggeriet.
Takket være dens overraskende høje alkoholindhold (8,5%), enorme hoved, fine livlighed og silkeglatte fornemmelse i munden, skiller Duvel sig tydeligt ud fra andre belgiske øl.
For at nyde Duvel på sit allerbedste, bør du altid behandle øl med respekt og bruge den traditionelle hælde metode.
En Duvel betragtes stadig som referencen blandt mere fyldige øl. Dens buket er livlig og pirrer næsen med et element af citrus, som selv har en tendens i retning af grapefrugt takket være brugen af kun de højeste kvalitets humlesorter. Dette afspejles også i smagen, som er smukt balanceret med en antydning af krydderi. Takket være det høje CO2-indhold, har denne øl en vidunderlig rundhed i munden. En Duvel er både den perfekte tørstslukker og den ideelle aperitif.
Stil: Special øl, andengæret i flasken
Smag: Let frugtagtig, tør aroma, godt humlet øl og med en let bitter eftersmag
Humle: Saaz-Saaz & Styrian Golding
Udseende: Lys
Holdbarhed: 36 måneder
Serveringstips: Serveres i tulipanformede Duvel glas ved 6 ° C
Den ukronede konge i én af mine favoritgenrer, Lys Stærk Belgisk Ale. Brouwerij Moortgat blev startet af Jan-Léonard Moortgat og hans kone i 1871, i dag er fjerde generation ved roret. Gæren blev hentet i Skotland i 1918 og bryggen lanceret i 1923. Navnet skulle efter sigende være opstået ved en smagsprøve med lokale notabiliteter, da skomageren Van De Wouwer, forbløffet over den potente aroma, udbrød: "Dit is een echte Duvel!"

Efter 2 min.
Efter 9 min.
Efter 17 min - nu kan det være ligemeget - jeg er tørstig!
Meget kraftig skum. Aroma af frugt, citrus og krydderier. Mellem karboneret.

Smag af let bitter malt, går over i frugt og krydderier, en anelse citrus til sidst. Middel humlet, neutral bitter.

Bryggeriet tager det alvorligt, når de anbefaler at hælde korrekt op - hele syv punkter i ophældningsguiden som viser hvordan - men uanset hvor følsomt den forventningsfulde ølentusiast hælder op, kan de næste 10 minutter kun bruges til at dufte af den pragtfulde aroma - og se skummen langsomt sænke sig - indtil et vist punkt, hvor det bare drikkes. Hele flasken, bortset fra bunden med gærsedimenter, kan sagtens være i det certificerede glas.

Smagen er blød, den lyse malt- og gærsmag er dominerende, den høje alkoholprocent er virkelig godt skjult. Desværre må jeg indrømme, at selv om smagen er blød og gæren er fin, er der ikke så meget varme og mundfylde som i de bedste i genren. Stadig rigtig god, men kun til 5 glas!

Bryggeri: Duvel Moortgat
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt (pilsner), humle (Styrian og Saaz), gær
ABV: 8,5 %


tirsdag den 4. juni 2013

Pladderballe Kalapøjser


Købt på tilbud for 13 kr. i Super Brugsen for 50 cl. flaske.

Fra web:
Kalapøjser fra Pladderballe Bryghus, er en traditionel Brown ale.. Det er en sødmefuld øltype med store mængder af caramel-malt. Humlebitterheden er moderat. Kalapøjser nydes erfaringsmæssigt i lige stort omfang af mænd og damer. Øllet er upasteuriseret, så der kan forekomme et ganske let svæv som følge af bundfældning på flasken.
Mellem skum. Aroma af malt, karamel og lidt brød. Svagt karboneret.

Smag af let bitter, ristet malt, går over i karamel, brød og nød. Svagt humlet, let bitter.

Engelsk Brown ale fra komikerparret, der er lidt mere ristet end gennemsnittet i genren, dog svagere humlet -  ja, det er faktisk svært at finde humlen. Noget kedelig - 3 glas!

Bryggeri: Pladderballe Bryghus, brygget hos Svaneke Bryghus
Øltype: Engelsk Brown Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 5,2 %

Skovlyst Tripel Blonde


Købt for 21,95 kr. i Føtex for 33 cl. flaske.

Fra web:
Belgisk inspireret kraftig øl med en fantastisk krop og fylde.
Denne kraftfulde øl har en fortryllende duft af moden frugt og vanilje og den afdæmpede bitterhed, lader de frugt- og blomsteragtige noter træde i fin karakter.
Øllet er kun brygget på lyse malttyper og således er øllet ravgyldent og lever op til navnet ”blonde”, (lys farve).
Et af kendetegnene for belgisk øl brygning er brugen af bryg sirupper og vores ”Tripel Blonde” er ingen undtagelse. Der er brugt hele tre forskellige brygsirupper til denne herlige øl.
Tripel Blonde skiftede fra Limited Edition serien i marts 2013 og kom på 33 cl. flaske.
Svag skum. Sour aroma af frugt og egetræ. Svagt karboneret.

Smag af sød malt, lidt vanilje og frugt. Den forgærbare smag af sukker smages tydeligt. Svagt humlet, sød.

Jeg river mig i håret ved læsning af Bryggeri Skovlyst' linkede anmeldelse af denne bryg i "Smag og Behag" fra 2009 af ellers flere kompetente herrer - jeg kan kun komme til den konklusion, at dette er en anden bryg (brygget i Polen) end den da anmeldte, egenproducerede Limited Edition.

Fyldigheden er til stede, men her er brugt alt for meget sukker/bryg sirup - det giver en forkert og for svag smag. De tilsatte krydderier skal der virkelig lup til at finde - resten af smagen, fx frugt fra gæren forekommer ikke interessant i den store sammenhæng. Bryggen fungerer bare ikke, for svag, for sød, for sær. 3 glas!

Bryggeri: Bryggeri Skovlyst
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvedemalt, sukker, appelsinskal, koriander, humle, gær
ABV: 8,3 %