onsdag den 16. august 2017

Cristal Alken Hoppige Pils

Udleveret som gratis prøve hos Drankenhandel Tommelin, Ieper, 25 cl. flaske.

Alken-Maes er et resultat af sammenslutninger og opkøb men blev selv opkøbt af Scottish & Newcastle i 2000 der blev opkøbt af Heineken og Carlsberg i 2008. Da de senere delte Scottish & Newcastle imellem sig, endte Alken-Maes hos Heineken og står i dag for andetstørste salg i Belgien (gæt selv hvem der ligger nr. 1!).

Bryggeriets beskrivelse (stod på 2-pack kassen):
Cristal er netop lidt mere. Siden 1928 har vi brygget Cristal med en generøs brug af humle, som ægte pilsner bør være. Cristal har sin unikke humlede smag med behagelig og forfriskende karakter. Santé!
Svagt skum. Aroma af korn og urter. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let bitter malt, går over i korn og urter. Mellem humlet, let bitter.

Godkendt som humlet over gennemsnittet pilsner af noget, der ligner Saaz, ligeledes noget kraftigere bitterhed end førnævnte gennemsnit - alt lyder godt? Desværre nej, på trods af fin humle en forkert bitterhed, som om det kommer fra udpint malt i stedet for bitterhumle. Dermed er de gode humleintentioner ødelagt af økonomisk intention - det er en budgetbajer. 2 glas!

Bryggeri: Alken-Maes
Øltype: Tjekkisk Pils
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvedemalt, glukosesirup, humle (Saaz gætter jeg på), gær
ABV: 5 %
EBU: 28

Ingen kommentarer:

Send en kommentar