tirsdag den 8. maj 2018

Ratsherrn Cherry Pie Kirsch Dubbel

Købt for 2-3€ hos Getränke Nordmann GmbH, Stralsund, 33 cl. flaske.

Tysk mikrobryggeri oprettet i 2010 og siden 2012 lokaliseret på Lagerstraße/Schanzenhöfe, tæt på Hamburgs centrum. Består foruden bryggeriet af spisested, mødelokaler, mikrobryg indkøb mm.

Bryggeriets beskrivelse:
Cool drink of beer such a sweet surprise, tastes so good makes a grown man cry - sådan noget lignende var teksten til en af Ian og Richies yndlingssange. Faktisk klart
at de laver en øl ud af det. Cherry Pie er et godt co-brew projekt
fra Wahlberliners Richard Hodges og vores Ian. To venner som lærte hinanden at kende på brygmesterstudierne, støder sammen igen efter år efter år for at brygge øl.
Frugtagtig, ærlig, frisk - sådan smager resultatet!
Mellem skum. Aroma af kirsebær og svagt citrus. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter malt, går over i kirsebær og svagt citrus. Meget svagt humlet, let bitter, let tør.

Er lidt bange for, der refereres til 1990-hittet "Cherry Pie" af Warrant, én af de mest udtalte eksempler på glam metal, der var så stort i slut 80'erne og nogle år frem - og den fik alt hvad remmer og tøjler kunne holde - og lidt til. Det gør denne bryg til gengæld ikke! Der kan forventes en belgisk dubbel tilsat syrlige kirsebær og appelsinjuice. Desværre er der sparet temmelig meget på kirsebærene, heldigvis også på appelsinjuicen, desværre ikke på det forgærbare sukker. Dermed ender den tør og let bitter takket været den store del tilsat forgærbar sukker, den mørke farve kommer tydeligvis ikke fra ristet malt så maltsmagen er svag. Generelt alt for kedelig og svag, den påståede 7,5% alkohol kan til gengæld ikke smages. Små 3 glas!



Bryggeri: Ratsherrn Brauerei
Øltype: Frugt-/grøntsagsøl
Ingredienser: Vand, bygmalt (Pilsner, karamel, mørk kandis, humle (Herkules), syrlige kirsebær, appelsinjuice, gær
ABV: 7,5%

Ingen kommentarer:

Send en kommentar