torsdag den 2. juni 2016

Aarhus Klosterbryg

Gave købt i Aarhus-området, 60 cl. flaske.

Aarhus Bryghus er et selvstændigt, familie-ejet mikrobryggeri, etableret 2005 i et industriområde i Aarhus Syd. 8 fuld-tidsansatte med over 100 års erfaring tilsammen i bryggeri-industrien, baseret på tradition og fornyelse. Kilde

Bryggeriets beskrivelse (kig selv på linket hvis du ønsker en lang historie):
Klosterbryg er udviklet til Øm Kloster museum, i anledning af Øl på Øm. Øl på Øm er et årligt arrangement, der sætter fokus på livet i middelalderen, herunder øllets betydning.
Klosterbryg er brygget på pilsnermalt, hvedemalt og karamelmalt. Det er krydret med tre forskellige typer af aromahumle, som matcher maltene. Dette er en øl med 6% alkohol, som er i stil med India Pale Ale.
Der er udelukkende anvendt aromahumle. Engelsk Fuggles og Styrian Goldings sammen med tysk Perle. Fuggles og Goldings er de to mest klassiske engelske aromahumletyper. De giver øllen en svagt parfumeret duft, med mindelser om clementiner.
Aromahumlen gør øllen meget blød i smagen. Med en temmelig stor dosering oplever man ikke den grove bitterhed, som humle ellers kan give.
Svagt skum. Aroma af krydderier og karamel. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let sød malt, går over i krydderier og karamel. Mellem humlet, sød.

Engelsk Pale Ale kun med aromahumle, dvs. humler med lav bitterhed (alfasyre) - for at undgå den "grove bitterhed". Ønsker man en mellem aromahumlet bryg uden bitterhed, passe denne, men bitterheden i en øl er altså som ying og yang - den skal passe til aromahumlens styrke. Det fejler her! Letdrikkelig, bryggen er trods alt ikke kvalmende sød, men der mangler smagsnuancer og mere passende bitterhed. 3 glas!

Bryggeri: Aarhus Bryghus
Øltype: Engelsk Pale Ale
Ingredienser: Vand, by
gmalt, kandis, humle, gær
ABV: 6 % 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar