fredag den 27. maj 2016

Struise Pannepot

Købt for 32 kr hos Belgisk Bryg, 33 cl. flaske.

Bryggeriets beskrivelse:
Hos Struise elsker vi alle de øl, vi laver. Men hvis der skulle være én, som vi bør kalde vores 'flagskib', er det Pannepot. Efter en livslang erfaring med velsmagende men , men 'sikre' bryg, var dette vores første forsøg i en verden af ekstremiteter og har en stor del af ansvaret i at gøre os til det, vi er i dag.

Denne "Gammel Fiskes Ale ', opkaldt efter fisketrawlere, hvor mænd risikererede liv og lemmer for at brødføde deres familier, ligger et sted i mellem en belgisk stærk mørk ale og en stout. Det har en lækker mørkebrun og cremet skum. Hver slurk rammer dig med komplekse varianter af ristet bitterhed og dyb, sød karamel. Med al sin mørke og stærke kompleksitet, egner denne øl sig perfekt til alle typer af tønde-lagring, hvilket er præcis, hvad vi har gjort. Vi har skrevet alderen de forskellige tønder, herunder bourbon og calvados. Gå ikke glip af dem, prøv dem snart!
Svagt skum. Aroma af chokolade og mørke frugter. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af ristet, sød malt, går over i kaffe, chokolade, krydderier og mørke frugter. Svagt humlet, ristet, sød.

En bryg jeg mindes med stor glæde, da Ølbutikken åbnede i 2000'erne (vistnok i Oehlenschlægersgade) hvor de var ene importør af De Struise, som endda samarbejdede med opkomlingen Mikkeller. De Struise og især denne bryg er stadig RateBeer darlings, men spørgsmålet er, om meget vand, der er løbet gennem åen siden - samt om mine smagsløg er ændret.

Enig med bryggeriet, det er en blanding af Mørk Stærk Belgisk Ale og porter, omend det mest ligner førstnævnte genre med tilsatte krydderier, kandis og gær med sidstnævntes maltprofil. Smagen er sød gennem hele forløbet, ikke smagbare bitter- eller aromahumle, den ganske let krydrede smag må komme fra tilsatte, ikke-identificerbare krydderier. Selvfølgelig tung og kraftig, hvilket blot fordrer momentvis at nippe til bryggen. Tanken strejfer mig blot - den ligner præcis det, jeg selv bryggede for 10 år siden, men er selv gået over til lysere og langt kraftigere humlede bryg. Kan stadig drikkes med stor nydelse, men der er virkelig løbet vand gennem åen siden og mine smagsløg er absolut ændret. 5 glas, havde jeg anmeldt denne bryg for 10 år siden var det 6!

Bryggeri: De Struise Brouwers
Øltype: Mørk Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, krydderier, kandis, humle, gær (T-58 tørgær)
ABV: 10 %

Ingen kommentarer:

Send en kommentar