onsdag den 18. maj 2016

Bellevaux Blonde

Købt hos Belgisk Bryg, 33 cl. flaske.

Brasserie de Bellevaux i landsbyen Bellevaux, 5 km syd for Malmedy, foretog første bryg i 2006 med lancering i 2007 af det hollandske par Carla og Will Schuwer-Berghuis og søn Tom. Med rent vand fra Ardennerne og kobberkedel i nyrenoveret stald.

Bryggeriets beskrivelse:
Lys øl brygget i Brasserie de Bellevaux. Overraskende frisk, let frugtagtig men med stor bitterhed i slutningen.
Udseende: Gylden med et fint hvidt skum.
Smag: Frugtagtig, cremet afslutning. Behagelig bitterhed  fra de franske og tjekkiske humler. 

Alkoholindhold 7% alc.
Serveres ved 6-7 grader: ikke for koldt, så smagen kan udvikle sig maksimalt
Matcher: Kylling, svinekød og ost. 

Den Blonde Bellevaux er den bedst sælgende af udvalget.
Svagt skum. Aroma af sød malt og urter. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af bitter malt, går over i urter, krydderier (koriander) og frugt. Mellem humlet, bitter.

Aromen snyder i første omgang, en sød omgang malt urter som var det en tjekkisk pilsner - her er med garanti brugt en stor del Saaz aromahumle. Smagen er dog blandt den bitre slags, ikke helt IPA bitter, men alligevel ganske pæn bitterhed. Den urtede og krydrede smag dominerer og giver associationer til koriander uden at jeg aner om de er tilsat eller ej. Desværre også associationer til tjekkisk pilsner, vel en kraftig af slagsen, hvilket især skyldes humlen, men også at bryggen ikke er så fyldig og kraftig som forventet. 4 glas!

Bryggeri: Brasserie de Bellevaux
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 7 %

Ingen kommentarer:

Send en kommentar