fredag den 6. juni 2014

La Caracole Ambrée


Købt hos Belgisk Bryg, 33 cl. flaske.

Startede som et brygværtshus i det 18'ende århundrede af Monsieur Moussoux indtil en storm i 1939 ødelagde bygningen, solgt til Monsieur Lamotte der fortsatte indtil 1971. I 1994 genåbnet af Jean-Pierre og François Debras Tonglet fra Namur, som omdøbte det til "Brasserie Caracole". Som det sidste bryggeri i Europa, varmes de gamle kobberkedler op med et bål af træ!!! Der brygges én gang om ugen med en årlig produktion på 1600 hl hvoraf en stor del går til eksport. Kilde: wikipedia, Dinant Touristbureau

Mellem skum. Aroma af karamel, frugt og lidt sur rug. Svagt karboneret.

Smag af let bitter malt, går over i karamel, mørke frugter og lidt sur rug. Svagt humlet, let bitter.

Den lette bitterhed er fremtrædende, med frugtsmagen fra gæren og karamelsmagen fra malte som underspillere. En lidt rug-sur eftersmag giver et distinkt pift. På trods af det, stiller den sig ikke voldsomt ud fra mængden af en gennemsnitlig mørk stærk belgisk ale. 4 glas!

Bryggeri: La Caracole
Øltype: Mørk Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 7,5 %

Ingen kommentarer:

Send en kommentar