lørdag den 28. juni 2014

Dithmarscher Dunkel


Købt for € 0,?? hos Famila, Lübeck for 33 cl. flaske med patentlåg.

Det privatejede bryggeri Karl Hintz Dithmarsch GmbH & Co KG er baseret i Marne,Dithmarschen på Slesvig-Holstens vestkyst. Det er primært kendt for bryg af DithmarschPilsener. Et bonde bryggeri har været på stedet siden 1775. Bryggeriet selv blev grundlagt i 1884 af Christian Hintz og er stadig familieejet. Pr. januar 2014 er 60 personer er ansatog producerer ca. 220.000 flasker øl om dagen. Bryggeriet opretholder tradition og forsøger så vidt det er muligt, at benytte lokale råvarer.

Bryggeriets beskrivelse:
Dithmarsch Dunkel - stadig ung efter 500 år. Siden det 16. århundrede er Dithmarsch Mørk produceret uændret efter original Pilsener stil. Mørk malt giver dens fyldige smag. Urt: 11,6%
Mellem skum. Aroma af brød, karamel og krydderier. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let sød, ristet malt, går over i karamel, krydderier og brød. Svagt humlet, let bitter.

Tysk Dunkel, der ligner så mange andre i genren uden den store distinktivitet. Mild, toner af aromahumle diskret i baggrunden, ikke for bitter, ikke for ristet, mangler fylde og karakter. 3 glas!

Bryggeri: Dithmarscher Brauerei Karl Hintz
Øltype: Münchener Dunkel
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle og gær
ABV: 4,9 %


Dithmarscher Pilsener


Købt for € 0,?? hos Famila, Lübeck for 33 cl. flaske med patentlåg.

Det privatejede bryggeri Karl Hintz Dithmarsch GmbH & Co KG er baseret i Marne, Dithmarschen Slesvig-Holstens vestkyst. Det er primært kendt for bryg af Dithmarsch Pilsener. Et bonde bryggeri har været på stedet siden 1775. Bryggeriet selv blev grundlagt i 1884 af Christian Hintz og er stadig familieejet. Pr. januar 2014 er 60 personer er ansat og producerer ca. 220.000 flasker øl om dagen. Bryggeriet opretholder tradition og forsøger så vidt det er muligt, at benytte lokale råvarer.

Bryggeriets beskrivelse:
Dithmarsch Pilsener - klassiskerenMild, krydret og fuld af naturlig friskhed - Dithmarsch Pilsener smager umiskendeligt blid med kilde vand, ædel humle aroma og behagelig krydret, med frisk kulsyre. Urt: 11,6% Alkohol: 4,8% vol.
Mellem skum. Aroma af sød malt og krydderier og græs. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let sød malt, går over i krydderier og lidt græs. Svagt humlet, let bitter.

Pilsner fra markslandet nord for Elbens udmunding. Det er nærliggende at sammenligne med et andet nordtysk, traditionelt bryggeri, Flensburger Pilsener. Dithmarscher Pilsener er dog mindre bitter og mere behersket bitter- og aromahumlet, med et pænt ord blidere. Letdrikkelig og frisk, noget større karakter end tyske masseøl, men jeg savner noget mere bid - som fx førnævnte fra Flensburg. 3 glas!

Bryggeri: Dithmarscher Brauerei Karl Hintz
Øltype: Tysk Pilsner
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle og gær
ABV: 4,8 %

torsdag den 26. juni 2014

Jolly Pumpkin Baudelaire Beer iO Saison


Købt for 130 kr. hos Ølbutikken for 75 cl. flaske med kapsel

Bryggeriets beskrivelse:
Io er en rød Saison; en ny ølstil skabt for sjov af  Jolly Pumpkins medmarbejdere. Tilsat hyben, rosenblade og hibiscus, hvilket giver denne bryg en rig, rubinrød nuance. Frugt, malt og krydret gær kommer alle sammen til en gustatoriske glæde, med blot et nip af surhed og hyben i afslutningen.
Kraftig skum. Aroma af hibiscus, cider og frugt. Mellem karboneret, ufiltreret.

Smag af bitter, sur malt - mælkesyre. Går over i cider og frugt smag. Bitter, sur.

Bitter Saison med afdæmpet mælkesyre. De tilsatte blade dominerer amromaen men forekommer mere afdæmpet i den udfordrende smagspalette. Som farmhouse ale er den ganske mild og afdæmpet, men fint balanceret og stadig udfordrende. 5 glas!

Bryggeri: Jolly Pumpkin Artisan Ales
Øltype: Saison/Farmhouse Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, hyben, rosenblade, hibiscus, gær
ABV: 6,8 %


onsdag den 25. juni 2014

Konrad Christmas Beer


Købt for 10 kr. i Netto for 50 cl. flaske, importeret af One Pint A/S. Også kendt som Konrad Světlý Ležák (Vratislav) 14°.

Fra etiket:
Denne specielle julebock er lagret på tanke i minimum 2 måneder. Dette giver øllet en afrundet smag med humlede toner. Opskriften er mere end 100 år gammel og øllet bliver stadig brygget på den traditionelle måde. Vandet til denne øl kommer direkte fra kilden i bjergene ved North Bohemia. Konrad Christmas Beer har en glødende guldfarve med et stort og stabilt hvidt skum. Aromaen er sød, brødagtig og krydret med blomsteragtige noter. Smagen er i første omgang sød og maltet, men de tørre humletyper træder frem og efterlader en pæn afbalanceret følelse med en let bitter finish. Alkoholen på 6,0 % er godt gemt i smagen, og den samlede smag er meget behagelig og forfriskende. Perfekt ledsager til andestegen og de fede juleretter.
Vratislavice bryggeriet i Liberec i det nordlige Tjekkiet, tæt på grænsen til Tyskland og Polen, har eksisteret siden 1874. En lang og interessant historie om bryggeriet og dets samtid, bla. med problemer med krige - og at bryggeriet som en del af det annekterede Sudetertyskland benyttede sig af krigsfanger i anden verdenskrig. Fint de skriver det, den slags kan godt være lidt pinligt.

Mellem skum. Aroma af sød malt, krydderier og lidt græs. Mellem karboneret, filtreret.

Smag af let bitter malt, går over i krydderier og lidt græs. Svagt humlet, let bitter.

Markant bitterhed blandet med sød malt. Det føles nærmest som sødme og bitterhed konkurrerer indbyrdes om dominansen, hvor bitterheden til sidst vinder. Når aldrig at blive behagelig, ensige varm og fyldig, aromahumlen er for svag til at give karakter. 3 glas!

Bryggeri: Pivovary Vratislavice
Øltype: Tjekkisk Pilsner
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvedemalt, tjekkisk humle, gær
ABV: 6 %

tirsdag den 24. juni 2014

Holsten Edel


Købt for € 2,99 hos Famila, Lübeck for 6*33 cl. flaske.

Bryggeriets beskrivelse:
Nobel og alligevel nede på jorden: med den særprægede friske, krydrede og autentiske smag. Den nordtyske varemærke - brygget efter det tyske Reinheitsgebot. Farve: Lys, Gæring: Undergæret, Urt: 11,2%, Alkohol: 4,9%, Bitterhed: 23
Svagt skum. Aroma af krydderier, sød malt og lidt korn. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let sød malt, går over i krydderier og korn. Svagt humlet, let sød.

Noget sødere end den mere kendte Holsten Pilsener, humlen og gær ligner dog. Frisk og endnu mere letdrikkelig end førnævnte, da den svage aromahumle vel kan smages, men aldeles ikke er fremtrædende. Fin fylde og smagskraft. 3 glas!

Bryggeri: Holsten-Brauerei (Carlsberg)
Øltype: Tysk Pilsner
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 4,9 %
IBU: 23

søndag den 15. juni 2014

Kapuziner Weissbier


Købt for € 0,79 hos Famila, Lübeck for 50 cl. flaske med patentlåg

Bryggeriets beskrivelse:
Kapuziner Hvedeøl med fin gær ... Frisk, frugtagtig, med den typiske overgærede note. Naturlig karboneret. Opbevariet i kælder. Urt: 12,5% Alkohol: 5,4% vol.
0,5 liter flaske med patentlåg
Kraftig skum. Aroma af hvede, tyggegummi og citrus. Mellem karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød hvede og malt, går over i tyggegummi og let citrus. Svagt humlet, let sød, ganske let sur.

Ganske typisk sydtysk weizen med stor del hvedemalt (70%) og den karakteristiske tyggegummismag fra gæren. Den lette sødme balanceres fint med den let bitre og sure citrussmag. Fin styrke i smag og letdrikkelig. 4 glas!

Bryggeri: Kulmbacher Brauerei
Øltype: Weizen
Ingredienser: Vand, hvedemalt, bygmalt, humle, gær
ABV: 5,4 %

lørdag den 14. juni 2014

Birra del Borgo 25 Dodici


Købt for 69,50 kr. hos Super Brugsen for 75 cl. flaske.

Bryggeriets beskrivelse:
Julebryg, varm, appetitlig, med en dejlig aroma af tørrede frugter, hovedsagelig rosiner og nødder. Smagen indeholder antydninger af karamel og kastanje honning som indledning, går straks over til frugtagtig kirsebær og cassis, med en behagelig bitter afslutning. Spændende at kombinere med en kage ... eller endda under træet!
Type Jule Ale Farve Kastagne Grader 9,5% Temperatur 12-14 ° C Tilgængelig oktober til december.
Størrelser 75 cl flaskeSpændende i forbindelse med julekager ...
Mellem skum. Aroma af sød malt, karamel og mørke frugter. Svagt karboneret, ufiltreret, mange sedimenter.

Smag af sød, ristet malt, går over i karamel og mørke frugter. Svagt humlet, let sød.

Varm, behagelig og fint balanceret italiensk julebryg. Vel er karamel og de mørke frugter dominerende, den svage humle og lette brug af appelsinskaller giver et udefinerbar strejf der fint komplimenterer den fyldige smag. Den anbefalede serveringstemperatur på 12-14 grader er helt korrekt, et bryg der giver nok nydelse at smånippe til over lang tid. Bryggen kan sagtens måle sig blandt de bedste belgiere. 5 glas!

Bryggeri: Birra del Borgo
Øltype: Mørk Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, sukker, humle, gær, bitter appelsinskaller og rosiner
ABV: 9,5 %