onsdag den 15. maj 2013

Paderborner Export


Købt for €4,99 i Sky supermarked i Tyskland for kasse med 20x½ l, dvs. €0,25 for 50 cl. flaske.

Paderborner Brauerei blev startet i 1852, opkøbt af Warsteiner Group i 1990 som er Tysklands største privatejede bryggeri. Ud af Warsteiner Groups 10 brands, er Paderborner et entry-level brand, stadig med alm. kvalitet men uden reklamer - og billig, det er den da!

Fra web:
Paderborner Export - middelhumlet og fyldig i smag - hvor som helst, når som helst.
Mellem skum. Aroma af korn, græs og lidt urter. Mellem karboneret. Filtreret.

Smag af let sød malt, går over i korn, græs og lidt urter. Middel humlet, neutral bitter.

En tysk budgetøl - og såmænd en ganske udmærket én af slagsen. En fin std. Dortmunder uden de store dikkedarer. 3 glas!

Bryggeri: Paderborner Brauerei
Øltype: Dortmunder Export
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 5,5 %

Pladderballe Brodtgaard Basement Reserve


Købt i Super Brugsen, 50 cl. flaske.

Fra web:
Brodtgaard Basement Reserve, er en frisk ale som vi med gavmild hånd har tilsat såvel bitter- som aromahumle. Vi har også tørhumlet den, for at få smagen af den grønne og friske humleplante. En øl for humleelskere. Øllet er upasteuriseret, så der kan forekomme et ganske let svæv som følge af bundfældning på flasken...
Mellem skum. Aroma af blomster, lidt citrus. Mellem karboneret.

Smag af bitter malt, går over i blomstersmag. Kraftig humlet, bitter.

En udmærket engelsk IPA fra komikerparret, dog en lidt ensidig blomstersmag. Godkendt som IPA, dog blandt den lidt blødere/folkelige slags. Titlen er måske lidt overdreven, men sandsynligvis en del af humoren. 3 glas!

Bryggeri: Pladderballe Bryghus, brygget hos Svaneke Bryghus
Øltype: Engelsk India Pale Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 6 %

Corona Extra


Købt for 13,77 kr. i Netto for 35,5 cl flaske.

Fra web:
Den umiskendelige farve.Den unikke smag.Den enestående smag af afslapning.
Alt i en af de mest genkendelige flasker i verden.
Der er noget om at drikke en Corona Extra, der er forskellig fra at drikke nogen anden øl. Intet andet synes at give den samme stemning. Intet andet lader samtalen flyde så let mellem venner. Intet andet bringer sådan en naturlig energi til en lejlighed.
Og det har været den måde, siden vi begyndte at brygge den i 1925.
Fra begyndelsen har Corona været indbegrebet af at mødes - folk kommer sammen, fremmede bliver venner, og gamle venner bliver endnu tættere. Fordi Corona er mere end bare en øl. Den repræsenterer en filosofi om at leve i nuet, der er blevet omfavnet i hele verden.
Vi forsøger ikke at komplicere tingene. Det er derfor, vi har gjort Corona så let at drikke. Det er derfor, vi bruger en klar, gennemsigtig flaske. Fordi når du kun bruger de fineste ingredienser, du har intet at skjule.
I sidste ende, er der øl, og så er der Corona.Andre kan forsøge at kopiere det, eller ligne den, men der er kun én original.
Og for visse øjeblikke, duer  kun en Corona.
Årets første varme dag er kommet til København - det ved jeg, fordi én af mine hjemmebryg flasker eksploderede i dag. På denne hedebølge med temperatur på knap 20 grader, er det passende at slukke den naturlige tørst med meksikanske Corona Extra.
Svag skum. Aroma af korn, lidt malt. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let citrus smag og lidt malt. Svagt humlet, let bitter.

Jeg er lidt i tvivl om smagen - den starter med at smage af noget andet end malt, sandsynligvis udgør majsen en tememlig stor andel af ingredienserne. Efter majs/maltsmagen kommer en let bitter smag, men bagefter føles bryggen sød!

På hjemmesiden ses massevis af unge strandløver og løvinder, og det er måske det segment, Coruna søger. Jeg gætter dog på, at kom jeg forbi Acapulco, var dette ikke den første øl, jeg ville slukke tørsten i. Mange vittigheder er sagt om øl og at sejle i kano, men denne bryg kommer tættest på - indtil videre - for der er virkelig ikke meget ølsmag - ikke direkte ringe, det smager den lidt af til at kunne - den smager bare af alt for lidt. 1 glas!


Bryggeri: Grupo Modelo (Corona)
Øltype: Amerikansk Lager
Ingredienser: Vand, bygmalt, majs, humle, gær
ABV: 4,5 %

tirsdag den 14. maj 2013

Leffe 9°


Købt for 20 kr. i Belgisk Bryg for 33 cl. flaske.

Fra web:
Leffe 9 ° er en ny klosterøl - dejlig som en aperitif og fyldt med karakter. Det har en dyb gylden farve og sin intensitet takket været gæringsprocessen, som udføres ved en højere temeratur end sædvanligt. Den krydrede, bitre og frugtagtig aroma er smuk i balance, og den lange, let røgede eftersmag giver det en særlig charme. Leffe 9 ° smager rigtig godt med charcuteri, ost og tapas, der giver ekstra dybde og karakter til de øjeblikke, du nyder med venner.
Leffe 9 ° er brygget siden 2006 og er med 9% den stærkeste bryg i Leffe-serien.

Svagt skum. Aroma af frugt. Svagt karboneret. Filtreret.

Smag af sød malt, går over i frugt - en anelse karamel. Svagt humlet, let sød.

Ikke så mange nuancer i denne bryg - kraftig smag af den lyse malt og frugt fra gæren. En lidt stikkende fornemmelse, der forsvinder ved de anbefalede 6-8 grader. På trods af styrken ikke så fyldig som andre i genren - og som før nævnt for entydig smag. 4 glas!

Bryggeri: InBev Belgium
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 9 %


Leffe Radieuse


Købt for 23 kr. hos Belgisk Bryg for 33 cl. flaske.

Fra web:
En gourmet øl som Leffe Radieuse gør ethvert bryggeri stolt. Humlen er udvalgt med største omhu, der giver denne øl dens fine, bittre humle smag, kendere elsker. Frugt noter og jordagtige undertoner giver et komplet og fyldig smagsbalance. Leffe Radieuse indeholder 8,2% alkohol og det serveres ved 5 ° til 6 ° C. Det har en unik gylden-brun farve og spiller en hovedrolle på de bedste borde. Drik det i kombination med foie gras eller med oste som brie og Roquefort. Serveres til dine bedste venner med en sigende blik: "Vi ved, hvad der er rigtig godt".
Svagt skum. Aroma af frugt, lidt blomster og karamel. Svagt karboneret. Filtreret.

Smag af let bitter malt, går over i blomstret og frugtagtig smag. En anelse karamel. Middel humlet, let bitter.

En let bitter og lidt pirrende smag er første overraskelse - dernæst at den er noget mere humlet end de andre bryg i Leffe serien. Der er kraftige frugtnoter fra gæren, solbær og kirsebær kommer tættest. En ganske udfordrende bryg der skjuler den høje alkoholprocent. Den mindst folkelige bryg i Leffe-serien pga. dens humlebitterhed og maltkraft. Bitterheden er dog på bekostning af varme og mundfylde, noget jeg prioriterer højere i så stærke belgiske bryg - så det bliver kun 4 glas!

Bryggeri: InBev Belgium
Øltype: Mørk Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær, kuldioxid
ABV: 8,2 %

mandag den 13. maj 2013

Royal Strong Ale


Købt for 13 kr. i Netto for 50 cl. dåse. Også kendt som Ceres Strong Ale Export, Royal Selection og Ceres Dansk Dortmunder.

På trods af det ellers entydige begreb "Ale" i titlen, er det en lager!

Fra web:
Strong Ale bliver brygget på Ceres Bryggerierne i Danmark. Den vinøse karakter træder kraftigt frem i Strong Ale. Dog virker øllen ikke tung, idet der er anvendt råfrugt i form af majs til at bløde op på smagen. Nydes afkølet, gerne i store glas på stilk. Prøv den til en bøf i stedet for et glas rødvin.
Mellem skum. Aroma af korn, malt, karamel og lidt blomster. Middel karboneret.

Smag af let bitter malt, går over i en sprittet, kornbitter smag. Svagt humlet, let bitter.

Mærkværdigt - selv om bryggen som helhed forekommer mig at være let bitter, har jeg alligevel en sød smag i munden lang tid efter. Den sprittede smag er på ingen måde balanceret, bitterhed kommer fra korn og ellers smagsfortyndet. Dette er en dårlig budgetøl hvor pris og alkohol er eneste prioritet. At Royal Unibrew sammenligner denne bryg med rødvin er grotesk. 1 glas!

Bryggeri: Royal Unibrew
Øltype: Strong Pale Lager/Imperial Pils
Ingredienser: Vand, bygmalt, glukosesirup, majs, humle, gær
ABV: 7,7 %


Tuborg Ultra Grøn


Købt for 8 kr. i Netto for 33 cl. dåse.

Tuborg Ultra Grøn er, sammen med radleren Tuborg Sommer, to nye forsøg fra Carlsberg for at erobre tabte markedsandele tilbage. Sidste år forsøgte de sig med nu hedengangne Copen:hagen, jeg kun nåede at se på dyre, fancy bar og restauranter i midtbyen pakket pænt ind i en kasse bag glas - det gik heldigvis ikke, men nu forsøger de sig igen, denne gang: "Det er en rigtig øl - men dog uden den bitterhed, som en række forbrugere helst er fri for. Det var det, vi bl.a. forsøgte med Copen:hagen, men Tuborg Ultra Grøn smager af en del mere," siger Kirsten Ægidius, også på før viste link.

Kraftig skum. Aroma af sød malt og blomster, lidt græs. Middel karboneret.

Smag af sød malt, sød karamel, lidt blomster. Eftersmag gør over i mere sødme. Svagt humlet, sød.

Dåsen er atypisk høj og smal. Bryggen er temmelig lys så den ligner Carlsbergs baltiske bryg. Carlsberg har forhindret den typiske under-gærsmag af korn, til at det er frugt, der kommer nærmest gærsmagen. Alt dette lyder fint - men som ingredienslisten afslører, er bryggen smagsmæssigt fortyndet - kun sødmen og til dels alkoholen er kraftig. Sødmen er ikke kvalmende efter en halv dåse, men ingen tvivl om, hvilket segment, Carlsberg forsøger at nå - de, der ikke kan li' øl!

Svag smag, sød men stadig drikkelig til et vist punkt. 2 glas!

Bryggeri: Carlsberg Brewery
Øltype: International Lager
Ingredienser: Vand, bygmalt, glukose sirup, sukker, humlearoma, humle, gær
ABV: 6,5 %