Viser opslag med etiketten Petrus Speciale. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Petrus Speciale. Vis alle opslag

søndag den 26. maj 2013

Petrus Speciale


Købt for 20 kr. hos Belgisk Bryg for 33 cl. flaske.

Fra web:
Ravfarvet øl med overgær, brygget efter gammel traditionel opskrift. En dejlig tørstslukker med maltet karakter.
Siden 1894 har familiebryggeriet Brouwerij Baviks høje bygninger kendetegnet landdistriktet Bavikhove i Flandern hvor der produceres et rigt udvalg af øl og læskedrikke. Bag succesen for dette uafhængige bryggeri, er familien De Brabandere. I dag styrer fjerde generation dette bryggeri. Petrus-serien med den trinde Skt. Peter, er bryggeriets "specialserie" - her "Speciale" i denne...øh "specialserie" som er en letdrikkelig tørstslukker.

Mellem skum. Aroma af korn, malt og krydderier. Mellem karboneret. Filtreret.

Svag af let bitter malt, går over i lidt mere krydret og blomstret smag. Mellem humlet, let bitter, lidt tør.

Aromaen er nærmest som en lager med dens karakteristiske kornduft - og sådan fortsætter smagen - der er ganske store ligheder med pilsner/lager, men dermed også dens fordele - friskheden og evnen som tørstslukker en varm sommer, og den er heldigvis humlet nok til at give den karakter. En ganske udmærket bryg af slagsen, den kniber sig lige til 4 glas!

Bryggeri: Brouwerij Bavik
Øltype: Belgisk Pale Ale
Ingredienser: Vand, malt, humle, gær
ABV: 5,5 %