Viser opslag med etiketten La Bière du Boucanier Blonde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten La Bière du Boucanier Blonde. Vis alle opslag

torsdag den 22. august 2013

La Bière du Boucanier Blonde


Købt for €2,5 hos Het Bierpaleis, øl specialbutik i Brugge, for 33 cl. flaske.

La Bière du Boucanier (måske verdens dårligste hjemmeside fra et bryggeri?) er en lille serie af fantombryggeriet Icobes, beliggende i industriområdet mellem Gent og Ertvelde, de får brygget øllene et par km. mod nord, hos Brouwerij Van Steenberge. Serien er ikke-kommerciel, rene råvarer og hylder pirattemaet, der skulle endda findes en piratkro, hvor øllene kan fås.

Bryggeriets beskrivelse:

Alkohol indhold: alc. 11% vol.
Produktion system: Overgæring, ikke-pasteuriseret, fuldt naturprodukt, fornyet gæring i flasken og keg
Type: super golden ale
Kategori: specialøl
Farve: gylden blond
Smag: intens og robust, rigt maltet
Bouquet: udtalt og dvælende
Hoved: hvid og cremet
ingredienser:Malt er "Scarlet pilsner malt" renset vand fra bryggeriet kilde, gær udviklet og dyrket i vores laboratorium
Humle: Hallertau, Saaz, Spalt
Ikke anvendt: krydderier, krydderurter
Kraftig skum. Aroma af frugt. Kraftig karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød malt, gør over i krydderier og lidt frugt. Svagt humlet, let sød.


Der går et par minutter før skummet lægger sig - det gør intet, øl ved denne alkohol volumen gør sig bedst lidt opvarmet - og så bliver der så sandelig opvarmet, i hvert fald i munden. Kraftig maltsmag og meget varme belønner den tålmodige. Ikke så mange smagsnuancer, der er stort set kun malt og lidt gærsmag, men varme og fylde er så absolut til stede. 4 glas!

De to pirater, jeg fik fat i
Bryggeri: Icobes, brygget hos Brouwerij Van Steenberge
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt (Scarlet Pilsner), humle (Hallertau, Saaz og Spalt), gær
ABV: 11 %