fredag den 18. april 2014

Thisted Mrs. Brown


Købt på tilbud for 10 kr. hos Netto for 50 cl. flaske.

Bryggeriets beskrivelse:
Mrs. Brown er den fyldige og elegante ale - mild og sødmefuld, som vi kender den fra England. En rigtig dejlig øl, til en fornuftig pris.
Fra etiket:
Mrs. Brown er traditionel engelsk brown ale med lav bitterhed og med en rund og let sødlig smag af karamel. Passer perfekt til retter med stegt kylling, eller prøv den til en burger med pulled pork. Serveringstemperatur 10-12 grader.
Svagt skum. Aroma af karamel og ristet malt. Mellem karbonering, filtreret.

Smag af let bitter, ristet malt, går over i karamel og nød. Svagt humlet, let bitter, let ristet.

En lettere udgave af Thisted Brown Ale, der såmænd er udmærket - desværre giver den formindskede styrke også formindsket smag. Den let bitre karamel smag dominerer over for den temmelige afdæmpede malt og humle. En kedelig engelsk brown ale, der ikke udmærker sig. 3 glas!

Bryggeri: Thisted Bryghus
Øltype: Engelsk Brown Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, sukker, lakrids, humle, gær. Tilsat kuldioxid (E290) og antioxidanter E300 og E223
ABV: 5 %



Ingen kommentarer:

Send en kommentar