torsdag den 14. marts 2013

De 5 Gaarde Orla Pils



Købt for 8,95 kr. på tilbud i Super Brugsen for 50 cl. flaske.

Fra web:
Klassisk pilsnerøl
Vores klassiske pilsnerøl fremstår lys og gylden med en behagelig afrundet smag. Denne undergærede pilsnerøl er primært brygget på pilsnermalt og har en alkoholvolumen på 4,6 %.
Orla er navngivet efter Orla Hansen, som gennem 40 år var en legendarisk inspektør på herregården Gyllingnæs ved Odder.
Specialøllene fra De 5 Gaarde er brygget med omhu af nænsom maltet byg, primært fra egne marker, og tilsat humle. Under brygningen fokuserer vi på den naturlige maltsmag, og vi lagrer maltet længere end normalt, hvilket giver den flotte gyldne farve.
Byggen er maltet af Fuglsang Maltfabrik, og øllet er brygget efter en speciel opskrift af Harboes Bryggeri i Skælskør.
Middel skum. Aroma af græs, korn. Middel karboneret.

Smag af let sød malt, lidt græs og korn og en anelse karamel. Svagt humlet, let sød.

Den er fint balanceret, ikke så bitter som så mange andre pilsnere og lagers. Noget neutral (det som de selv kalder for behagelig, afrundet smag) og dermed selvfølgelig letdrikkelig - men altså noget kedelig for de, der ønsker karakter i deres pilsner. 3 glas!

Bryggeri: Harboes Bryggeri
Øltype: International Lager
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 4,6 %

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar