mandag den 10. marts 2014

Mort Subite Kriek


Købt for 17 kr. hos Belgisk Bryg for 25 cl. flaske.

Bryggeriets beskrivelse:
Mort Subite Kriek (Pludselig død) brygges efter den originale opskrift af spontant gæret Lambic der langsomt modnes på egetræsfade. Derefter er friske og velsmagende kirsebær tilføjet med sin unikke og lækre smag af kirsebær. Alc. 4,5% vol.
smag: Lys rød, frisk, sød og sur, med en tydelig smag af friske kirsebær.
Svagt skum. Aroma af kirsebær. Mellem karbonering, filtreret.

Smag af let sød hvedemalt og kirsebær. Meget svagt humlet, let sød.

Sammen med Belle-Vue Kriek den mest folkelige frugt lambic. Frugten tilsættes til sidst, så sødmen ikke gærer ud. Dermed ender bryggen forholdsvis sød og meget letdrikkelig, men de gængse lambic noter er temmelig godt skjult. Den smager KUN af let sød kirsebær, lige tilpas så det ikke bliver vammelt. Den kan simpelt hen drikkes som saftevand, men på den godt måde. Der forekommer ingen kunstig, sukret smag - det er simpelt, men jeg kan li' den!

Bryggeri: Alken-Maes
Øltype:  Belgisk Frugt Lambic
Ingredienser: Vand, bygmalt, umaltet hvede, humle, gær, 12% kirsebær og hyldebær
ABV: 4,5%

Ingen kommentarer:

Send en kommentar