mandag den 8. september 2014

Altenmünster Brauer Bier Hopfig Herb


Købt for €1,09 hos Famila, Lübeck, 50 cl. flaske med patentlåg.

Bryggeriets beskrivelse:
Udtalt humlet-krydret smag. Letdrikkelige, friske blomsteragtige humlenuancer ændre sig med duft af den kraftige  vårbyg fra finesse, med den afsluttende bløde karbonerin.Ideel som tilbehør til friske, lyse, krydrede retter fra middelhavskøkkenet som fx fetaost, pasta og salater, skaldyr eller grillet fisk.
Mellem skum. Aroma af korn, lys sød malt, græs og krydderier. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter malt, går over i korn, frugt, græs og krydderier. Mellem humlet, let bitter.

Dortmunder/Helles humlet lidt kraftigere - en rigtig god idé, da sødmen og noget ensformet smag er genrens største svaghed - og den ekstra aromahumle fungerer rigtig fint. Stadig rund, letdrikkelig med lidt fylde trods den ringe alkohol, men de flertydige aromahumler giver ekstra karakter og distinktivitet. 4 glas!

Bryggeri: Allgäuer Brauhaus (Oetker Group)
Øltype: Dortmunder/Helles
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, humleekstrakt, gær
ABV: 4,9 %

søndag den 7. september 2014

Grauballe Munkebryg Jubilæumsøl


Købt for 35 kr. hos Vinbørsen, Kbh. Ø. for 25 cl. flaske.

Fra etiket:
Tæt på Grauballe lå Allingkloster. Vi tror at munkene ved særlige lejligheder bryggede en øl som Munkebryg. Øllen har en varm aroma af kandis og sommerblomster og en smag af mørke malte og tørret frugt. Nydes ved 10-12 grader c.
Svagt skum. Aroma af karamel og mørke frugter. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød, let ristet malt, går over i karamel og mørke frugter, anelse af lidt blomster fra humle. Mellem humlet, let sød.

Mørk Stærk Belgisk Ale kan være vanskelig at balancere mellem sødme, bitterhed og aromahumle, heldigvis lykkes det her. Varm og fyldig, uden den bliver for sprittet, blødes op ved den anbefalede temperatur. 5 glas!

Bryggeri: Grauballe Bryghus
Øltype: Mørk Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, kandis, humle, gær
ABV: 10 %

Nymburk Postřižinské Polotmavé


Købt på tilbud for 10 kr. i Netto for 50 cl. flaske, importeret af Bedre Øl A/S.

Pivovar Nymburk kan dateres tilbage til 1327 hvor man af Kong Jan Lucemburský (John Luxembourg) fik enetilladelse til at brygge inden for én bohemisk mil (11,25 km). på det tidspunkt fandtes sandsynligvis 14 bryggerier og 40 malterier i byen Nymburk, 45 km. nordøst fra Prag. I 1895 blev bryggerierne samlet i et aktieselskab. I anden verdenskrig krævedes øllen fortyndet pga. knaphed og efter krigen blev bryggeriet nationaliseret, i 1989 privatiseret og ejet af Bøhmens Bryggerier.

Fra etiket:
Polotmavé Lezak er en smagfuld halvmørk variant på 4,5% alkohol. Ravfarvet med et flot skum, og et perfekt supplement til de fleste måltider.
Svagt skum. Aroma af karamel, krydderier og sød malt. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let sød malt, går over i karamel, let brød og krydderier. Svagt humlet, let bitter, let ristet.

Ganske mild mørk tjekkisk pilsner uden den skarpe kornede gærsmag, let humlet, let ristet  - alt balanceret til det letdrikkelige. Dermed også sagt, den mangler karakter og distinktivitet - men fin, neutral variant i genren. 3 glas!

Bryggeri: Pivovar Nymburk
Øltype: Mørk Tjekkisk Lager
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle (sandsynligvis 100% Saaz), gær
ABV: 4,5%

Nymburk Postřižinské Svetlý Lezák 11°


Købt på tilbud for 10 kr. i Netto for 50 cl. flaske, importeret af Bedre Øl A/S.

Pivovar Nymburk kan dateres tilbage til 1327 hvor man af Kong Jan Lucemburský (John Luxembourg) fik enetilladelse til at brygge inden for én bohemisk mil (11,25 km). på det tidspunkt fandtes sandsynligvis 14 bryggerier og 40 malterier i byen Nymburk, 45 km. nordøst fra Prag. I 1895 blev bryggerierne samlet i et aktieselskab. I anden verdenskrig krævedes øllen fortyndet pga. knaphed og efter krigen blev bryggeriet nationaliseret, i 1989 privatiseret og ejet af Bøhmens Bryggerier.

Producentens beskrivelse:
Medium til højt udgæret øl med stor fylde, udtryksfuld bitterhed, høj nydelse og frisk aroma
Mellem skum. Aroma af krydderier, urter og frugt. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let sød malt, går over i krydderier, urter og frugt. Mellem humlet, let bitter.

Allerede ved anmeldelsen af Nymburks Svetly Lezak, der er standardvare i bla. Netto, stillede jeg mig selv det spørgsmål, om disse to bryg er identiske bortset den den beskedne alkoholforskel. Det er derfor min tunge pligt i tjenesten, at smage begge bryg imod hinanden. Svaret: De er ens!

Ganske mild og frisk tjekkisk pilsner - ikke den skarpe, kornede smag fra gæren, ikke alt for kraftig humlet eller bitterhed. Fint tilpasset som en letdrikkelig pilsner for alle, dermed distancerer den sig heller ikke positivt fra konkurrenterne. 3 glas!


Bryggeri: Pivovar Nymburk
Øltype: Tjekkisk Pilsner
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle (sandsynligvis 100% Saaz), gær
ABV: 4,7%

Höss Allgäuer Hüttenbier


Købt for €1,59 hos Famila, Lübeck, 50 cl. flaske med patentlåg.

Det familieejede bryggeri Hirschbräu dateres helt tilbage til 1657 og har siden 1859 været ejet af Höß familien. Bryggeriet ligger i Sonthofen, Algäu, tæt på grænsen til Østrig.

Bryggeriets beskrivelse:
Lys eksport øl, brygget efter traditionelle opskrifter. Med 12,6% original urt og 5,2% vol. Alkohol.
Velsmagende, fyldig, blød, krydret og med behagelig afrundet bitterhed.
Svagt skum. Aroma af korn, frugt og sød malt. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let sød malt, går over i karamel og frugt. Svagt humlet, let sød.

Letdrikkelig, mild, rund, med en anelse bitterhed der forhindrer den ender kvalmende sød, en ganske typisk Dortmunder/Helles. Genrens bedste egenskab, den blide fyldighed, findes dog bedre end i dette tilfælde. En ganske gennemsnitligt Dortmunder/Helles, der selvfølgelig sagtens kan hældes ned i spandevis i festligt lag, men uden distinkte gode egenskaber. 3 glas!


Bryggeri: Privatbrauerei Höss der Hirschbräu
Øltype: Dortmunder/Helles
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, humleekstrakt, gær
ABV: 5,2 %

fredag den 29. august 2014

Shepherd Neame Spitfire (Bottle)


Købt på tilbud for 18 kr. i netto for 50 cl. flaske.

Shepherd Neame er en engelsk regional bryggeri grundlagt i 1698 i Faversham. Det er det ældste bryggeri i Storbritannien og har været familieejet siden 1864. Det producerer en række cask ales og filtrerede øl . Produktionen er omkring 230.000 tønder om året. Selskabet ejer omkring 360 pubber, overvejende i Kent, London og det sydøstlige England. Virksomheden eksporterer til tyve lande. 95% af humlen er produceret lokalt i Kent. Kilde: Wikipedia.

Bryggeriets beskrivelse:
Spitfire Premium Kentish Ale Historie:Denne 4,2% Kentish ale blev først brygget i 1990 til minde om Slaget om England, som blev udkæmpet i luften over Kent 50 år tidligere. Øllet er opkaldt efter den legendariske Spitfire flyvemaskine designet af RJ Mitchell. Alsidigheden af flyet og modet af dets piloter var afgørende for sejr og var et centralt symbol på ånden i denne tid.
Smagsnoter:En blanding af tre Kentish humler, pryder denne smukt afbalancerede, blod-orange tonet britisk bitter med en akut aromatisk tiltrækning.
Antydninger af marmelade, røde druer og peber bliver kastet fra et springbræt af varm, fyldig malt.
Den flydende frugtagtige afslutning  med en blanding af krydderier og hindbær.ABV Cask: 4,2% Flaske: 4,5%
Svagt skum. Aroma af brød, malt og karamel, lidt krydderi. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af bitter malt, går over i karamel, brød og lidt krydderi. Svagt humlet, bitter.

Fin historie med humoren i behold - fx "The Bottle og Britain" titlen og kapslen. En god, gedigen og traditionel ærketypisk engelsk EBB, på trods af den forholdsvis kraftige bitterhed, letdrikkelig i litervis på en pub med fodbold - eller hvad man ellers laver dér. Fin underspillet og udefinerbar humle med flere smagsnuancer i eftersmagen. 4 glas!


Bryggeri: Shepherd Neame
Øltype: English Best Bitter
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 4,5 %

torsdag den 28. august 2014

La Gauloise 10


Købt hos Kulminator, Antwerpen til €3,20 for 33 cl. flaske.

Bryggeriets beskrivelse:
Gauloise 10 Triple BLOND - 9,7% Alc. Bd.
"Gylden Stærk Lys, frugtagtig smag. Med alt kendskab fra vores brygmester."
Beskrivelse:
Udseende: Gylden.
Duft: Meget frugtagtig.
Smag: Berusende balanceret med friskhed af hvede.
Bemærkninger: Ikke-filtreret.
Emballage: 33 cl, fad
Serveringsforslag: Fisk, hvidt kød, fjerkræ.
Kraftig skum. Aroma af karamel, sukker og frugt. Mellem karboneret, ufiltreret.

Smag af sød malt, går over karamel, hvede, sukker og frugt. Svagt humlet, sød.

Dyb skuffelse fra Brasserie Du Bocq, på trods af min beskrivelse som sød, ikke kvalmende sød som fx. amerikanske lagers, men en ganske gennemtrængende smag af forgærbar sukker og den karameliserede, frugtagtige smag der følger. Minder meget om den danske specialitet imperial pils, hendigvis ikke helt så udpræget sprittet og med udpint malt, omend især spritsmagen også er til stede her. Nej, trippel er det aldeles ikke! 3 glas!

Bryggeri: Brasserie Du Bocq
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, (og sikkert store dele umaltet hvede og sukker), humle, gær
ABV: 9,7 %