Købt for €1,59 hos Famila, Lübeck, 50 cl. flaske med patentlåg.
Det familieejede bryggeri Hirschbräu dateres helt tilbage til 1657 og har siden 1859 været ejet af Höß familien. Bryggeriet ligger i Sonthofen, Algäu, tæt på grænsen til Østrig.
Bryggeriets beskrivelse:
Lys eksport øl, brygget efter traditionelle opskrifter. Med 12,6% original urt og 5,2% vol. Alkohol.Svagt skum. Aroma af korn, frugt og sød malt. Svagt karboneret, filtreret.
Velsmagende, fyldig, blød, krydret og med behagelig afrundet bitterhed.
Smag af let sød malt, går over i karamel og frugt. Svagt humlet, let sød.
Letdrikkelig, mild, rund, med en anelse bitterhed der forhindrer den ender kvalmende sød, en ganske typisk Dortmunder/Helles. Genrens bedste egenskab, den blide fyldighed, findes dog bedre end i dette tilfælde. En ganske gennemsnitligt Dortmunder/Helles, der selvfølgelig sagtens kan hældes ned i spandevis i festligt lag, men uden distinkte gode egenskaber. 3 glas!
Øltype: Dortmunder/Helles
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, humleekstrakt, gær
ABV: 5,2 %
Ingen kommentarer:
Send en kommentar