søndag den 21. februar 2016

Thisted British Brown Ale

Købt for 15 kr. hos Netto for 50 cl. flaske.

Bryggeriets beskrivelse:
Den engelske øltype Brown Ale er altid populær hos danskerne, på grund af den milde og runde smag med lidt sødme fra den anvendte karamelmalt.
British Brown Ale er brygget med engelsk overgær, som tilfører ekstra raffinement. Den har en god mundfylde og en mild aromatisk smag. British Brown Ale er en dejlig "hyggeøl", men passer også glimrende til burgere, stegemad og fyldige oste.
Forhandles i Dansk Supermarkeds butikker; Føtex, Bilka, Salling og Netto.
Britsh Brown Ale 50 cl. har en alkoholprocent på 5,2 %. 
Fra etiket:
Brown Ale er den sødere og mørkere udgave af Englisk Bitter. Med den milde smag og lave bitterhed, er det en øl der kan nydes af de fleste.
 Svagt skum. Aroma af krydderier og karamel. Mellem karboneret, filtereret.

Smag af let bitter malt, går over i karamel og krydderier. Svagt humlet, let bitter.

Overraskende bitter, langt mere end engelsk brown ale genren rækker, desværre følger aromahumlen ikke med, hverken i forhold balancen i bryggen eller i forhold til genren. Generelt smag svag, manglende aromahumle og fylde. Kniber sig lige til 3 glas - og lad så være med at undervurdere forbrugerne med titler som "Great Taste Amazing Beer"

Miniserie kun solgt hos Dansk Supermarked

Bryggeri: Thisted Bryghus
Øltype: Engelsk Brown Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, sukker, humle, gær. Tilsat antioxidant (ascorbinsyre)
ABV: 5,2 %
FG: 1014 (målt af mig)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar