mandag den 23. november 2015

Frejdahl Fimbul

Købt for 15 kr i Netto for 50 cl. flaske.

Frejdahl Bryggeri er et samarbejde mellem forfatter og idémand Jim Lyngvild og Vestfyen. Lyngvild har stor forkærlighed for skandinavisk pre-middelalder og har bor i en selvdesignet borg på Fyn. Både navne, historier og inspiration stammer fra Skandinavien, brygmester er Christoph Behnke fra Vestfyen.

Fra etiket:
Fimbul er Bryggeriet Frejdals juleøl 2015. En cremet, let bitter og frugtig øl der rammer højtiden som en snebold. Den er brygget på malt og hvedeflager mens appelsinskal og ingefær giver kant og karakter. Farven er varm orange, med kridhvidt skum, der minder om Fimbulvinteren der i nordisk mytologi varer tre år. Et frisk pust fra de nordiske fjelde, når kaminen knitrer eller bordet skal dækkes med arvesølvet. God jul.
Svagt skum. Aroma af ingefær, citrus og karamel. Mellem karboneret, filtreret.

Smag af sød malt, går over i ingefær, citrus, karamel og frugt. Meget svagt humlet, sød.

Ganske afgjort sødmen og ingefæren der dominerer, blandet med appelsin, karamel og lidt frugt fra gæren. Smagsstyrken fejler egentlig intet, men selv om en dedikeret ingefærøl, er den alt for sød. Måske den sædvanlige "julefælde" at alle julebryg skal være kvalmende søde? Mere mod, mere kant (endda deres eget ord), større bitterhed, mere nedgæret, mere tør, vil pynte. 3 glas!

Bryggeri: Frejdahl Bryggeri brygget hos Vestfyen
Øltype: Krydret øl
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvedeflager, appelsinskal, ingefær, (og vel også humle), gær
ABV: 5,7 %

Ingen kommentarer:

Send en kommentar