søndag den 9. marts 2014

St. Bernardus Christmas Ale


Købt hos Belgisk Bryg, 75 cl. flaske med prop.

De franske Trappistmunke af Mont des Cats i Godewaersvelde i starten af 1900-tallet "flygtede" over på den anden side af grænsen til Watou og firvandlede en gård  til "Refuge Notre Dame de St.Bernard" med osteproduktion. Da forholdene forbedredes i Frankrig, flyttede munkene tilbage i 1934 og Evarist Deconinck overtog ostfabrikken som i 1959 blev solgt til mastodonten ​​Belgomilk. Kort efter Anden Verdenskrig overlod Trappist klosteret St.Sixtus i Westvleteren den kommercielle øl- og osteproduktion til St. Bernardus, hvilket varede til 1992 hvor St.Sixtus tog produktionen hjem og siden påstår bryggeriet, de brygger de samme øl, med de samme opskrifter, men under et andet mærke: St.Bernardus.

Bryggeriets beskrivelse:
St.Bernardus Jule Ale er en mørk og sæsonbestemt brygget i den klassiske 'Quadrupel' stil af Belgiens bedste Kloster Ales. (10,0% ABV) Ligesom alle de øl fra vores bryggeri, det hilser den, der drikker med den kendte aroma fra St.Bernardus' husgær (i brug siden 1946!). Kompleksiteten ligner​​St.Bernardus Abt 12, med en krydret, mint-smagsprofil, læskende smag af varmende alkohol, gæret melasse, abrikoser, lakrids og marcipan, der er tydeliggøres af den perfekte balance af bryg sukker.
Den perfekte ledsager til at nyde en (kold?) Vinter aften, med eller uden selskab af dine venner!
Kraftig skum. Aroma af sød malt, karamel, krydderier og lidt mørk frugt. Kraftig karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød malt, går over i karamel, krydderier og mørk frugt. Svagt humlet, let sød.

En anelse mere bitter end forventet, hvilket balancerer bryggen på de 10% fint. Mange udefinerbare krydderier fra humlen. Ved opvarmning lidt blødere og mere cremet smag, hvilket tjener bryggen bedst. Fin fylde, selv om de 10% er godt skjult. Ingen ristet smag overhovedet, har sandsynligvis fået mest farve fra mørk kandis. Mangler smagsnuancer til mere end 4 glas!

Bryggeri: St. Bernardus Brouwerij
Øltype: Mørk Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, sukker, humle, gær
ABV: 10 %

lørdag den 8. marts 2014

Grimbergen Cuvée Ambrée / Double (Dubbel)


Købt på tilbud for 12 kr. i Netto for 33 cl. flaske.

Alken-Maes er et resultat af sammenslutninger og opkøb men blev selv opkøbt af Scottish & Newcastle i 2000 der blev opkøbt af Heineken og Carlsberg i 2008. Da de senere delte Scottish & Newcastle imellem sig, endte Alken-Maes hos Heineken og står i dag for andetstørste salg i Belgien (gæt selv hvem der ligger nr. 1!).

Svagt skum. Aroma af mørke frugter. Svagt karboneret, filtreret.

Svag af sød, mørk malt, går over i mørk frugt. Svagt humlet, sød.

Smager stort set identisk med Grimbergen Blonde, blot med lidt mere mørk svag - uden der kan spores noget som helst ristet malt smag. Igen fortager skummet sig efter få sekunder og den sparsomme karbonering giver ikke meget skum. Svag smag styrken taget i betragtning, den fenolske gærsmag dominerer smagspaletten. Alt for sød, ensidig og for kunstig. 2 glas!

Varedeklarationen påklistret flasken (ens for Blonde og Dubbel),
 fylder 1½ x 2½ cm. Her er behov for læsebriller/macro







Bryggeri: Alken-Maes
Øltype: Dubbel
Ingredienser: Vand, bygmalt, glukosesirup, hvedemalt, aromatiseret farvestof (ammonieret karamel E150c), humle, gær
ABV: 6,5 %

Nörten-Hardenberger Hefe-Weissbier


Købt for €0,65 hos Famila, Lübeck for 50 cl. flaske.

Martine-Brauerei blev rundlagt i 1859 af Adolf Kropf og hans bayeriske Pale Ale kunne ingen af byen andre 19 bryggerier konkurrere imod. Bryggeriet blev totalt ødelagt i begge Verdenskrige men familien genopbyggede hver gang. i 1992 solgte familen til Henninger Bräu AG, Frankfurt, i 1997 købte Einbecker Brauhaus AG navnet og rettighederne. I dag 56 ansatte og årlig produktion på 120.000 hl - og så troede jeg, at musik på hjemmesider var så 90'er agtigt!

Bryggeriets beskrivelse:
Boblende frisk smag med naturlig gær kraft. En kølende oplevelse - ikke bare til varme dage. 
Kraftig og vedvarende skum. Aroma af hvede, krydderier og banan. Mellem karboneret, temmelig ufiltreret.

Smag af let sød hvede og malt, går over i cremet smag med banan fra gær og krydderier. Svagt humlet, let sød.

Dejlig klassisk Weizen som de bør være - med kraftig, vedvarende skum og frisk karbonering samt næsten umuligt at kigge igennem. Som bonus glædes nyderen af andre Weizen egenskaber såsom cremet, fin gærsmag samt nogle fine, udefinerbare krydderier i baggrunden til sidst i smagspaletten. Dejlig frisk og letdrikkelig. 4 glas!

Bryggeri: Martini-Brauerei (Einbecker Brauhaus)
Øltype: Weizen
Ingredienser: Vand, hvedemalt, bygmalt, humle, gær
ABV: 5 %

fredag den 7. marts 2014

Wernesgrüner Pils


Købt for €0,79 hos Famila, Lübeck for 50 cl. flaske.

Wernesgrüner Brauerei kan dateres helt tilbage til 18. Marts 1436 hvor brødrene Schorer fra glaspusterfamilien byggede en glashutte i skoven i det saksiske Vogtland, 15 km syd for Zwickau, 15 nord for den nuv. grænse til Tjekkiet. Som det var sædvane dengang, sørgede man for selvforsyning og øl var selvfølgelig en del af husholdningen. Blev i 1946 eksproprieret og privatiseret igen i 1994. Er siden 2002 ejet af Bitburger Group med 125 ansatte.

Bryggeriets beskrivelse:
Vores Wernesgrüner Pils Legend behandles som en kunst når den brygges. Med en lys,
gylden-gul farve, forfriskende boblende livlighed, en subtil humlesmag og
harmonisk bitter tone som har overbevist
øl kendere siden 1436 . Naturligt brygget
i henhold til den tyske Reinheitsgebot af 1516. Denne øl er bare alt det bedste sammen. Alt!
Svagt skum. Aroma af sød malt, korn, græs og hø. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let bitter malt, går over i let korn, græs og hø. Svagt humlet, let bitter.

På trods af beskrivelsen som let bitter, er denne bryg én af de lidt sødere, tyske pilsnere, humlen kan dog smages og bryggen virker ganske frisk og letdrikkelig.  Ganske typisk uden særlige kendetegn. 3 glas!

Bryggeri: Wernesgrüner Brauerei (Bitburger)
Øltype: Tysk Pilsner
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 4,9 %
FG: 1010 (målt af mig)

Neumarkter Lammsbräu Zzzisch Edel Pils


Købt for €0,99 hos Famila, Lübeck for 33 cl. flaske.

Bryggeriets beskrivelse:
En udtalt humlet smag fra hele naturlige humleknopper giver den aromatiske, finjusterede smagsprofil og den typiske lugt. Milde urter der glider let over tungen. Den har en strågul, glødende lys, strålende farve under snehvid skum hoved hvilket skyldes den undergærede Lammsbräu Edelpils den Lammsbräus egen malt.  
En ideel aperitif, da det stimulerer appetitten med sin humlede bitterhed.

     Urt 11,5%
     ABV-indhold på 4,7% vol..
     undergæret

Svagt skum. Aroma af sæd malt, græs og blomster. Svagt karbonret, ufiltreret.

Smag af let bitter malt, går over i korn, græs og blomster, afsluttes med frugt. Svagt humlet, let bitter.

I smagsbeskrivelsen kunne det ligne, bryggen indeholder en stor palette af smagsnuancer, men det er en udefinerbar, parfumeret smag der er dominerende. Pænt sagt af blomster, måske lavendel. Selv om humlen kan smages, er bryggen hverken udpræget humlet eller bitter, det er en letdrikkelig tysk pilsner der ikke udskiller sig fra mængden - bortset fra den blomstrede smag. Økologisk. 3 glas! 

Bryggeri: Neumarkter Lammsbräu
Øltype: Tysk Pilsner
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 4,7 %


onsdag den 5. marts 2014

Veltins Pilsener


Købt for €0,85 hos Famila, Lübeck for 50 cl. flaske.

Femiliebryggeriet Brauerei C.& A. Veltins blev grundlagt i 1824 som et lille landbryggeri i Nordrhein-Westfalen, nu med 5. generation ved roret. Der benyttes blødt kildevand fra et fredet område tæt på bryggeriet. Bryggeriet prioriterer bæredygtighed  og innovativ tankegang, bla. med nye øl-blandingsprodukter. Hos mig er de dog mest kendt som sponsor for FC Schalke 04 og VfL Wolfsburg.

Mellem skum. Atoma af sød malt, græs og hø. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let bitter malt, går over i korn, græs og hø. Svagt humlet, let bitter.

Selv om jeg beskriver bryggens samlede bitterhed som "let bitter" er den absolut i den mildere ende, dog stadig en anelse bitter. En tysk "Verdens" og "Premium" øl uden den store karakter og smag, men hvis lette drikkelighed appellerer til segmentet - unge mennesker og fodboldfans, hvoraf sidstnævnte nok tyller ned i flertal - og sådan fungerer den fint. For svag og for kedelig for de, der ønsker øl skal være mere end noget, man bæller! 3 glas!

Bryggeri: Brauerei C.& A. Veltins
Øltype: Tysk Pilsner
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 4,8 %
FG: 1010 (målt af mig)

Rostocker Pils


Købt for €0,69 hos Famila, Lübeck for 50 cl. flaske.

Bryggeriets beskrivelse:
Vores øl er skabt i hjertet af Rostock. Fint humlet med udvalgte humle aroma, lys gul i farven. Brygget med hengivenhed og de fineste ingredienser i henhold til den tyske Reinheitsgebot.
Rostock Pils tildeles regelmæssigt præmier af DLG og CMA. Syv gange vinder af den eftertragtede DLG guldmedalje. Fra Stiftung Warentest fik den karakteren "god". I juni 2012 blev den valgt som "månedens øl" af ProBier klub.
Brygmesterens Guide: Rostock Pils:
Urt: 11,2%
Alkoholindhold: 4,9% vol.
Malt fra Mecklenburg-Vorpommern, Niedersachsen og Danmark
Humle fra Verdens største humle region, Hallertau mellem Nürnberg og München
Ingredienser: Brygvand, byg malt, humle ekstrakt, humle
Rostock Pils - den fine tørre, humlede premium øl fra Østersøen vil glæde enhver øl feinschmecker!
Svagt skum. Aroma af sød malt, græs og blomster. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter malt, går over i korn, græs og blomster. Svagt humlet, let bitter.

Bryggen følger den Nordtyske tradition, her er ganske fint humlet sammenlignet med mange andre i genren. Humleprofil med flere smagsnuancer og en god, bundsolid bitterhed. Ganske forfriskende. 3 store glas!

Bryggeri: Hanseatische Brauerei Rostock (Oetker Group)
Øltype: Tysk Pilsner
Ingredienser: Vand, bygmalt, humleekstrakt, humle, gær
ABV: 4,9 %
FG: 1006 (målt af mig)