fredag den 17. februar 2017

Vicaris Winter 10°

Købt for €2,80 hos Belgium in a Box for 33 cl flaske.

Vicaris startede som oliemøllen Grembergen ved Dendermonde, men blev omdannet til bryggeri i 1873 af Anne-Coleta Wauman. Under begge verdenskrige blev kedlerne omsmeltet til ammunition, hvilket bryggeriet ikke overlevede i 1943. I 1999 startede Vincent Dilewyns som hjemmebrygger og havde egentlig ikke større planer, men lokal påskønnelse fik ham til at deltage i Zythos bierfestival i Sint-Niklaas i 2006, hvor han høstede stor anerkendelse. I 2007 vandt han førstepræmie for Vicardin og andenpræmie for Vicaris Triple hvilket endte med start af bryggeriet i 2011. Kilde

Bryggeriets beskrivelse:
Vicaris Winter har en rødbrun farve med en flot tonet skum og en alsidig fyldig smag. Den er brygget med tre typer malt og to slags humle. Vinter øl er den første Vicarisbier øl med krydderier og perfekt til at nyde en kold vinternat. Vicaros Vinteren er kun tilgængelig fra t.e.m. November marts (afhængigt af tilgængelighed).

ingredienser: vand, malt, sukker, humle, gær, krydderier

Opbevaring og servering: Opbevar din Vicaris Vinter i et mørkt rum / kælder. Det er vigtigt, at øllet fortsat holdes i en opretstående stilling, så det ikke blandes med gæren i bunden.

Placer øl til forbrug et par timer opretstående i køleskab. Den ideelle serveringstemperatur er 6 til 9 ° C, hvis ønsket, kan dette også serveres ved kælder temperatur.
Mellem skum. Aroma af krydderier karamel og mørke frugter. Mellem karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter, let ristet malt, går over i karamel, krydderier, lakrids og mørke frugter. Mellem humlet, let bitter.

Såmænd ganske ukompliceret, men alle parametre er rigtig godt afstemt - fylde, varme, bitterhed, aromahumle, smagsstyrke, krydderier, alkohol. En perfekt nippeøl, hvor selv den mindste slurk er kraftig nok til en stor smagsoplevelse. Jeg kan kun forestille mig, det stakkels testforum, der har måttet smage alle disse forsøg for at finde den helt perfekte balance. Et studie i en hvordan en mørk stærk belgisk ale skal skrues sammen. 5 sikre glas !

Bryggeri: Brouwerij Dilewyns
Øltype: Mørk Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, sukker, krydderier, humle, gær
ABV: 10 % 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar