lørdag den 15. februar 2014

Lübzer Pils


Købt for €0,79 hos Famila, Lübeck for 50 cl. flaske.

Brauerei Lübz blev grundlagt i 1877 af August Krüger i Lübz, 30 km sydøst for Schwerin. Efter 2. verdenskrig lukkede bryggeriet, da en amerikaner stod for 55% af ejerskabet. Genåbnet i 1969 og fik eksport til Vesttyskland gennem Spar, Aldi og Penny Markt. I DDR-tiden var bryggeriets det eneste med udstyr til dåseemballering. I 1989 købte Holsten-Brauerei AG aktiomajoriteten og moderniserede i 1996. I 2005 blev Holsten selv opkøbt af Carlsberg.

Bryggeriets beskrivelse:
Den undergærede pilsnerøl stil - kort kaldet Pils - er den mest udbredte form for øl i Tyskland. Pilsner er humlet, mager og livlig i ganen med fin skum. Tag dig tid til en øl af højeste klasse, brygget efter det tyske Reinheitsgebot af 1516.
Fakta:
     mild bitter smag
     fineste råvarer
     brygget i 125 år
     Alkohol-indhold på 4,9% vol.
Svagt skum. Aroma af korn, græs og krydderier. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let sød malt, går over i korn, græs og krydderier. Svagt humlet, let sød.

Traditionelt plejer pilsnere fra Nordtyskland at være ganske humlede og bitre, dette er dog ikke tilfældet her. Svagt karboneret, svagt humlet, mere sødme end bitterhed og generelt ikke med den store smag. Letdrikkelig men kedelig. 3 glas!

Bryggeri: Mecklenburgische Brauerei Lübz (Carlsberg)
Øltype: Tysk Pilsner
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 4,9 %
FG: 1008 (målt af mig)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar