fredag den 19. juli 2019

Dubuisson Surfine

Købt hos Delhaize Shop & Go, Namur for 33 cl flaske.

Dubuisson er "Det ældste og mest autentiske bryggeri i Valonien" i følge dem selv - i hvert fald gammelt, grundlagt i 1769 af Joseph Leroy, en forfader på moderens side af den nuværende ejer, Hugues Dubuisson, ottende generation. Bryggeriet har haft en omskiftelig tilværelse men siden start 90'erne med stor ekspansion.

Bryggeriets beskrivelse:
Med Surfine genopliver vi et mærke, der stammer fra Brasserie Dubuisson's rige historie.
Øl er en traditionel Saison og et typisk regionalt produkt fra provinsen Hainaut.
Den brygges med 3 slags malte, 3 sorter af kvalitet belgisk humle og gæret med 3 typer gær.


Surfine er en gylden lys øl med 6,5% alkohol i volumen. Denne forfriskende øl har en overraskende afbalanceret, let bitter smag. Aromaerne er påfaldende komplekse og frugtagtig aromaer; citrus er den overvejende note, men der er blomstrende noter, forstærket af indtryk af urter og peber. Ved den første smagning kommer bitter karakter frem i forgrunden, men det er aldrig overvældende. Eftersmagen med sin lidt syrlige understrøm der giver øllen en forfriskende karakter og gør det let at nyde. 

Kraftigt skum. Aroma af frugt, citrus og blomster. Kraftigt karboneret, ufiltreret.

Smag af bitter malt malt, går over i citrus, blomster og frugt. Svagt humlet, let bitter, let syrlig, tør.

Anderledes tiltag til den klassiske Saison-genre, hvor der traditionelt benyttes Styrian Golding og andre engelske/belgiske humler med krydrede noter, her benyttes humler med citrus og blomsternoter. Ikke nødvendigvis en uheldig tilgang, desværre har Dubuisson fulgt deres tradition med stor del forgærbar sukker. Svag smag af malt, til gengæld tør og nedgæret - temmelig tør. Det harmonerer bare ikke med den tørre, svage smag af malt og humle - det smager ganske enkelt for lidt af øl. Tørre citrusnoter med gærnoter dominerer uden konkurrence. 3 glas!


Bryggeri: Dubuisson
Øltype: Saison

Ingredienser: Vand (hentet fra under bryggeriet), bygmalt, sukker, humle, gær.
ABV: 6,5 % 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar