torsdag den 3. marts 2016

Munkebo Sif


Købt på tilbud for 29 kr, normalpris 37,95 kr hos Kvickly, Allerød for 33 cl. flaske.

Munkebo Mikrobryg åbnet i 2013 i Kerteminde af Claus Christensen, der har kandidatgrad i biologi fra Københavns Universitet og en Ph.D i Sundhedsvidenskab. Arbejdede derefter i Bayersk bryggeri inden start af Munkebo. Claus er gærmand, så gæren har førsteprioritet frem for humlen, har selv udviklet 4 gærstammer fra lokaler bier og så bruger han Castle Malting.

Bryggeriets berskrivelse:
Oprindelsen af Tripel ligger i Belgien, omkring 1930 da den første gyldne stærke pale ale blev brygget ved Three Lindens bryggeri, hvor de forsøgte at konkurrere mod de lyse pilsnerøl fra Plzeň i Tjekkiet. De assisterede også munkene ved trappist bryggeriet Westmalle, så de kom også med deres bud på en tripel. Brygmesteren ved Westmalle ændrede i 1956 opskriften ved tilsætning af mere humle og tripel fik der sin nuværende form. Navnet tripel kan komme fra at alkoholstyrken som: X for den svageste styrke, XX medium styrke og XXX til den stærkeste øl, svarer til 3% vol., 6% vol. og 9% vol. Den er gæret med frisk belgisk trappist gær kombineret med en god håndfuld bitterhumle, masser af belgisk malt og rørsukker. Øllet bør nydes ved 10-12°C i et Munkebo glas for at fremhæve øllets fantastiske aroma og smag af belgiske frugtestere og humlens blomsterduft.
Sif er gudinde for høsten, Thors kone og skildres som den smukkeste blandt kvinder. Hun har guldhår, da Loke som en ond spøg, klippede alt hendes rigtige hår af, efter at have ligget hos hende en nat. Håret voksede fast på hendes hoved og gror nu som rigtigt hår af guld.
Navn: Sif, Tripel, Alc. 9,4%

  • Indhold: Vand, Malt: pilsner, Sukker: belgisk rørsukker, Humle: tradition, Gær: belgisk abbey ale, IBU: 45
  • Svagt skum. Aroma af tyggegummi og krydderier. Svagt karboneret, ufiltreret.

    Smag af sød malt, går over i krydderier og tyggegummi. Svagt humlet,  sød.

    Ganske sød, langt fra nedgæret trippel - nærmere en stærk belgisk pale ale, selv i den genre blandt de sødere.Markant gærsmag, her den frugtige tyggegummi-agtige smag, med lidt krydderi i baggrunden. Den høje alkoholstyrke trænger hverken igennem i smagsstyrke eller varme, såmænd letdrikkelig, hvilket i dette tilfælde ikke er en ros. Når bryggeriet proklamerer den som tripel, bør den være nedgæret, gæren er fin, men så sød smag i en trippel passer ikke, den påståede bitterhed på 45 IBU lyder alt for overdrevet. Trods sødmen fungerer gæren fint, kniber sig lige til 4 glas!

    Bryggeri: Munkebo Mikrobryg
    Øltype: Trippel
    Ingredienser: Vand, bygmalt (Pilsner), humle, belgisk rørsukker, gær
    ABV: 9,4 %
    IBU: 45 (hvilket lyder alt for højt)

    Ingen kommentarer:

    Send en kommentar