onsdag den 10. februar 2016

Bavik Ezel Bruin


Købt for € 0,82 hos Drankcenter Schotte, Waregem for 25 cl. flaske.

Siden 1894 har familiebryggeriet Brouwerij Baviks høje bygninger kendetegnet landdistriktet Bavikhove i Flandern hvor der produceres et rigt udvalg af øl og læskedrikke. Bag succesen for dette uafhængige bryggeri, er familien De Brabandere. I dag styrer fjerde generation dette bryggeri.

Fra etiket:
"Æsel" i Flandern er et kaldenavn for bestemte mennesker eller endda for hele områder. For befolkningen i denne region, bruges symbolet "Æsel" om en stædig person der er bevidst om sin egen kvalitet.
Denne mørke øl, brygget med råvarer af højeste kvalitet, blød smag, men fast karakter!
Svagt skum. Aroma af karamel, krydderier og mørke frugter. Svagt karboneret, ufiltereret.

Smag af let sød, let ristet malt, går over i karamel, krydderier og mørke frugter. Svagt humlet, let sød.

Let antydning af ristet malt, ellers er det karamellen der dominerer i denne noget entydige Belgisk Brown Ale i den sødere afdeling, uden at være for sød. Letdrikkelig uden karakter. Kniber sig lige til 4 glas!

Bryggeri: Brouwerij Bavik
Øltype: Belgisk Brown Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 6,5 %

tirsdag den 9. februar 2016

Bavik Ezel Wit


Købt for € 0,82 hos Drankcenter Schotte, Waregem for 25 cl. flaske.

Siden 1894 har familiebryggeriet Brouwerij Baviks høje bygninger kendetegnet landdistriktet Bavikhove i Flandern hvor der produceres et rigt udvalg af øl og læskedrikke. Bag succesen for dette uafhængige bryggeri, er familien De Brabandere. I dag styrer fjerde generation dette bryggeri.

Fra etiket:
"Æsel" i Flandern er et kaldenavn for bestemte mennesker eller endda for hele områder. For befolkningen i denne region, bruges symbolet "Æsel" om en stædig person der er bevidst om sin egen kvalitet.
Denne rav lyse øl, brygget med råvarer af højeste kvalitet, blød smag, men fast karakter!
 Svagt skum. Aroma af koriander, citrus og banan. Mellem karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød hvede, går over i koriander, banan, krydderier og let citrus. Svagt humlet, let sød.

Noget særpræget wit, der leder tankerne hen på de lidt tungere tyske weizen med forholdsvis tung maltsmag, tydelig og dominerende banansmag fra gæren, blandet med koriander samt svagt i baggrunden citrus og krydderier. Fyldig og letdrikkelig, men ikke helt som man forventer en wit. 4 glas!

Bryggeri: Brouwerij Bavik
Øltype: Belgisk Wit
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvede, humle, gær
ABV: 6,8 %

mandag den 8. februar 2016

Deseveaux Avena Saison

Købt på bryggeriets stand på Namur Capitale de la bière festivalen, 75 cl. flaske.

Mikrobryggeri i Boussu, vest for Mons, der indtil videre kun står for tre bryg. På trods af Ratebeers påstand om produktion hos De Proefbrouwerij, skulle den være ægte håndbrygget, ene mand af brygger Sébastien Deseveaux, med egen kapacitet.

Bryggeriets beskrivelse:
Håndbrygget belgisk øl eftergæret i flasken efter traditionen fra Saison bryg fra provinsen Hainaut. Avena er brygget med 2 slags korn, havre og bygmalt. Avena er brygget med de fineste aromahumler. Avena, en forfriskende saison, der vil overraske dig!
Kraftig, vedblivende skum. Aroma af citrus, blomster og frugt. Mellem karboneret, ufiltereret.

Smag af bitter malt, går over i citrus, blomster og frugt. Mellem humlet, let bitter, let tør.

En saison fra genrens fødested, Hainaut, dog med utraditionel humlevalg - citrus og blomster i stedet for den traditionelle krydrede/urtede Styrian Golding. Det fungerer såmænd fint, ganske frisk med den rette balancerede bitterhed og tørhed - dog blandt de lidt mere blide saison'er. Svagt alkohol, så friskheden er valgt frem var det varme og fyldige, så gæren træder ikke helt i samme karakter som i de stærkere saison'er. 4 store glas!

Bryggeri: Brasserie Deseveaux
Øltype: Saison

Ingredienser: Vand, bygmalt, havre, humle, gær
ABV: 5,5 %

fredag den 5. februar 2016

Deseveaux Sarazen

Købt på bryggeriets stand på Namur Capitale de la bière festivalen, 75 cl. flaske.

Mikrobryggeri i Boussu, vest for Mons, der indtil videre kun står for tre bryg. På trods af Ratebeers påstand om produktion hos De Proefbrouwerij, skulle den være ægte håndbrygget, ene mand af brygger Sébastien Deseveaux, med egen kapacitet.

Bryggeriets beskrivelse:
Håndbrygget belgisk øl eftergæret i flasken. Med sin smukke gyldne farve, udmærker Sarazen sig ved sin subtile og generøse sødme fra boghvede. Denne øl er rig på frugtagtig smag og aroma.
Kraftigt skum. Aroma af sød citrus, krydderier og banan. Kraftig karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød malt, går over i citrus, krydderier og banan. Svagt humlet, let sød.

Den normale udgave af gårsdagens økologiske Deseveaux Sarazen Bio. Opskriften og egenskaberne er de samme - brygget med boghvede (sarrasin), det giver en let sød og særegen smag, heldigvis ikke overdrevet. Det minder mere om en fyldig wit med kraftige banannoter fra gæren. Fin afstemt humle og bitterhed i den lidt sødere ende med mærkbar krydret aromahumle. Sammenlignet med førnævnte økologiske udgave, forekommer denne lidt mere fyldig og kraftig, med kraftigere og mere vedhængende skum, men ellers identiske. Letdrikkelig og stadig som en fyldig wit. 4 glas!

Bryggeri: Brasserie Deseveaux
Øltype: Belgisk Pale Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, boghvede, humle, gær
ABV: 6,5 %

 

torsdag den 4. februar 2016

Deseveaux Sarazen Bio


Købt på bryggeriets stand på Namur Capitale de la bière festivalen, 75 cl. flaske.

Mikrobryggeri i Boussu, vest for Mons, der indtil videre kun står for tre bryg. På trods af Ratebeers påstand om produktion hos De Proefbrouwerij, skulle den være ægte håndbrygget, ene mand af brygger Sébastien Deseveaux, med egen kapacitet.

Bryggeriets beskrivelse:
Håndbrygget belgisk øl eftergæret i flasken. Med sin smukke gyldne farve, udmærker Sarazen sig ved sin subtile og generøse sødme fra boghvede. Denne øl er rig på frugtagtig smag og aroma.
Mellem skum. Aroma af sød citrus, krydderier og banan. Kraftig karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød malt, går over i citrus, krydderier og banan. Svagt humlet, let sød.

Økologisk bryg med boghvede (sarrasin), det giver en let sød og særegen smag, heldigvis ikke overdrevet. Det minder mere om en fyldig wit med kraftige banannoter fra gæren. Fin afstemt humle og bitterhed i den lidt sødere ende med mærkbar krydret aromahumle. Letdrikkelig men kunne godt ønske lift mere karakter. 4 glas!

Bryggeri: Brasserie Deseveaux
Øltype: Belgisk Pale Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, boghvede, humle, gær
ABV: 6,5 %

Bierboom / Bryggja Triple-B IPA


Købt for €1,75 hos Drankcenter Schotte, Waregem for 33 cl. flaske.

Samarbejdsbryg mellem mikrobryggeriet Bryggja Brewery og café/ølbutikken De Bierboom i Brugge, brygget hos Gulden Spoor.

Bryggeriets beskrivelse:
Belgisk stil IPA samarbehdsbryg mellem Bryggja og De Bierboom. Den tredje B er afspejlet i etiketten. Bjørnen er bysymbol for Brugge.
Mellem skum. Aroma af  mango, fyrrenåle og blomster. Mellem karbonering, ufiltreret.

Smag af bitter malt, går over i mango, fyrrenåle og blomster. Kraftig humlet, bitter.

Førsteindtryk fra aromaen er sød mango/eksotisk frugt, blandet med lidt fyrrenåle og blomster, hvilket går igen i smagen, blot i bitter form. Mangofrugterne (Citra sandsynligvis) dominerer, heldigvis med komplimenterende aromahumler. Fin balanceret bitterhed og humlestyrke, omend ikke helt så tør som de mere kompromisløse i genren. 4 glas!

Bryggeri: Bryggja Brewery og De Bierboom, brygget hos Brouwerij Gulden Spoor
Øltype: Amerikansk IPA
Ingredienser: Vand, malt, hvedemalt, humle, gær
ABV: 6,5 %

tirsdag den 2. februar 2016

Saison Dupont Cuvée Dry Hopping 2015


Købt for 35 kr. hos Belgisk Bryg for 37,5 cl. flaske med korkprop.

Brasserie Dupont i Tourpes i det centrale West-Hainaut blev startet i 1950 på en gård hvor der siden 1759 også har brygget øl. I startet havde Moinette Blonde størst kommerciel succes, men da den amerikanske importør  i 1980'erne gjorde Saison Dupont berømt, blev bryggeriet centrum af revitaliseringen af hele saison genren.

Bryggeriets beskrivelse:
Alkohol indhold: 6,5% vol.Den første Saison Dupont Dry Hopping brygning daterer sig tilbage til 2010. Det er en lys overgæret øl, efter-gæret i flasken som den traditionelle Dupont Season. Det særlige ved denne specielle vintage, brygget i begrænsede mængder, er, at humle, der bruges til at tør humle, er forskellig hvert år. I år blev tre forskellige humlesorter valgt. Til tørhumling blev sorten "Minstrel" dyrket i England, benyttet.Kobberfarvet lys, tør og forfriskende, med vedvarende bitterhed. Tør humling med frugtagtige accenter og blomstret øl.Vores egen gær giver den aroma og smag. Flaskegæringen som kan vare længe i din kælder, resulterer i en kompleks og meget aromatisk øl.
Kraftig, vedblivende skum. Aroma af blomster og lidt sur frugt. Kraftig karboneret, ufiltreret.

Smag af bitter malt, går over i blomster og frugt. Kraftig humlet, bitter, tør.

Den lette, frugtige surhed går ikke igen i smagen, det gør tilgengæld den kraftige, blomstrede smag fra den tilsatte tørhumle Minstrel. Samme gærnoter fra den pragtfulde frugtagtige Saison Dupont husgær, dog med det ekstra skud tørhumle, lidt mere bitterhed og tørhed - uden det hele ender som IPA. Pragtfuld balanceret uden det bliver ekstremt. 5 store glas!
Mit kendskab til kristne traditioner er begrænset, men i dag skal man åbenbart spise pandekager til sin daglige øl, den såkaldte kyndelmisse. Disse pandekager med tilsat citra humle og ost passede perfekt med den tørhumlede Saison Dupont.

Bryggeri: Brasserie Dupont
Øltype: Saison
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 6,5 %