mandag den 30. november 2015

Scheldebrouwerij Oesterstout


Købt for 24 kr. hos Belgisk Bryg for 33 cl. flaske.

Scheldebrouwerij på grænsen til Nederlandene, 10 km syd for Breda, blev grundlagt i 1994 og filosofien er "Belgisk øl med hollandske rødder"

Bryggeriets beskrivelse:
Vores robuste stout tager dig gennem en vag antydning af salt meget tættere på kysten. Under en beige skum skjules en stærk øl, fuld af smag og rig aroma. Dens robusthed kommer fra den søde frugt og karamel og bitter humle og ristet malt.
Oyster Stout efterlader en perle på tungen med lang eftersmag.Serveringstemperatur: 9-11 grader.
Mellem skum. Aroma af sød, ristet malt, chokolade og mørke frugter. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter, ristet malt, går over i chokolade og mørke frugter. Svagt humlet, let bitter.

Mange belgiske stouts har traditionelt haft en tendens til den sødere side, de nyere bryg bevæger sig dog hen i det mere bitre. Denne stout ender let bitter, men stadig med goderne fra de traditionelle belgiske stouts, nemlig en god frugtsmag fra gæren. Som imperial stout balancerer den sig blandt de mere folkelige, her er varme, fylde og førnævnte pragtfulde gærsmag, men fra de mørke malte kommer kun få typiske stout smagsegenskaber. 4 store glas!

Bryggeri: Scheldebrouwerij
Øltype: Trippel
Ingredienser: Vand, bygmalt (Aroma 150, Cara 120, Ristet 900), humle og gær
ABV: 8,5 %


lørdag den 28. november 2015

Boon Oude Geuze

Købt for 36 kr. hos Belgisk Bryg for 37 cl. champagneflaske med prop.

Siden 1975 har Boon Brewery været ejet og drevet af Frank Boon, en af ​​pionererne inden for den autentiske lambic og gueuze. De første tegn på bryggeriet kan dateres tilbage til 1680, da et gård-bryggeri og destilleri fandtes i landsbyen Lembeek. I 1860 købte Louis Paul bryggeriet til kun at brygge lambic og Faro. Fra 1875 begyndte han at aftappe gueuze lambic. I 1898 købte Pierre Troch bryggeriet, men efter den økonomiske krise i 1927 kom det i Joseph de Vits' ejerskab. Hans søn var Rene kendt for produktion af bløde og fine Gueuze lambic. Da Rene De Vits ikke havde børn, solgte han bryggeriet til Frank Boon.

Bryggeriets beskrivelse:
Oude Geuze Boon er et monument af smag med et indhold på 7% alkohol. Det er en storslået blanding af 90% mild 18 måneder gammel lambic, 5% stærk 3 års øl og 5% meget ung lambic, som giver forgærbare sukkerarter og vild gær. Alle vores øl er aldres i egetræsfade, blandet i en beholder 25.000 liter og på køl. Før aftapning, bringer vi blandingen til gærings temperatur. Flaskerne anbringes derefter i et airconditioneret rum, hvilket fører til en sekundær gæring i flasken. Dette er her, lambic'en bliver til Gueuze. Efter flere måneders lagring i flasken, opnår Gueuze sin delikate smag. Vil du vide aftapning dato? Du skal blot trække 20 år fra "bedst før" dato!
Mellem skum. Aroma af æble og eddike. Krafitg karboneret, ufiltreret.

Smag af sur, bitter malt, går over i æbler og eddike. Meget svagt humlet, bitter, tør, meget let sur.

Boons vildgærede bryg har altid stået for mig som blandt de mere "rene" af slagsen. På trods af de 94% i Ratebeer, er det aldrig Boon der helt topper som darling, nok fordi den forekommer "ren" - dvs med få, men distinkte smagsnuancer, den er ikke ekstrem, den kan faktisk drikkes med glæde af nysgerrige nybegyndere, men stadig er det en ægte geueze, ét trin over det folkelig som fx Mort Subite. Er du gueuze-nysgerrig, så start her! Vel er her ikke mange forskellige smagsnuancer, hvor kun fantasien sætter grænser, til gengæld behagelig og distinkt aroma- og smag af, hvad der gør gueuze godt, uden det bliver ekstremt. Fyldig, kraftig, behagelig. Prøv den! 5 glas!

Bryggeri: Brouwerij F. Boon
Øltype: Gueuze
Ingredienser: Vand, bygmalt, umaltet hvede, humle, gær
ABV: 7%


fredag den 27. november 2015

Dame Jeanne Brut d’Anvers

Købt for €9,99 hos Belgium in a Box for 75 cl. champagneflaske med prop.

Lille fantombryggeri i Antwerpen grundlagt i 2013, der har specieliseret sig i champagneøl

Brygget hos Den Triest: Mikro bryggeri startet af Marc Struyf i 2009 i Willebroek, midt mellem Antwerpen og Bruxelles, der omdannede høladen til et bryggeri og lokal pub. "Den Triest" (Det Frygtelige) refererer til den lille landsby på den østlige dæmning af Willebroek kanalen på grænsen mellem provinserne Antwerpen og Vlaams Brabant. I 2011 ved siden af bryggeriet, bygget Marc sin egen humlehave med humle sorten Target og udvidede i 2012. Anlægget består af en mæske kar 200 liter (en konverteret suppe kedel fra et industrielt køkken), en filter tank fra det tidligere bryggeri Isebaert (Woesten) og fem gær- og lager tanke på 200 liter købt fra en fransk vingård.

Fra etiket:
Skænkes ved 4-6 grader celcius.
Kraftig, vedblivende skum. Aroma af citrus, blomster, krydderier og frugt. Kraftig karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter malt, går over i citrus, blomster, krydderier og frugt. Mellem humlet, let bitter.

Flot indpakning, forholdsvis dyr pris, webside uinformativ men med finesse - men champagneøl som fx genrens de facto standard Duchesse de Bourgogne ? Nej (selv om den var svær at åbne)! Det er en (meget lys) lys stærk belgisk ale, iflg.etiketten kun med hvedemalt! Pænt humlet, fin bitterhed der skjuler den kraftige styrke, men med især en pragtfuld gær. Dens gær- og humleprofil ligner mest en saison, dog kun med lige en anelse tørhed, hvis man leder godt. Den fungerer fint med den balancerede bitterhed og aromahumle, varmen fra styrken kommer snigende, såmænd letdrikkelig indtil den slår! På trods af bryggeriets anbefalinger, mener jeg den tjenes bedst ved opvarmning. 4 store glas!

Bryggeri: Dame Jeanne, brygget hos Microbrouwerij Den Triest
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, hvedemalt, humle, gær
ABV: 9 %

Ratsherrn Lager

Købt hos Famila, supermarked i Lübeck, 4-pack, 33 cl. flaske.

Tysk mikrobryggeri oprettet i 2010 og siden 2012 lokaliseret på Lagerstraße/Schanzenhöfe, tæt på Hamburgs centrum. Består foruden bryggeriet af spisested, mødelokaler, mikrobryg indkøb mm.

Bryggeriets beskrivelse:
Den første pilsner fra vores Schinzenhof i St. Pauli. Lager blev faktisk opfundet i Østrig og er blevet brygget i over 150 år i Hamborg.
Smagsnoter:
Humlet tyngde, lys frugt noter og en fin urt fra godt kølet fag eller flaske. Og det smager simpelthen mere end udsøgt med forskellige noter: svagt af lime, sort te, ingefær med en delikat blomsterflora. Frisk, diskret men stærk aroma i den undergærede klassiker er meget speciel i vores kælder-baserede humling
.
Svagt skum. Aroma af sød malt, frugt, honning og blomster. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af sød malt, går over i blomster og frugt. Svagt humlet, let sød.

Igen har bryggeriet proppet massevis af forskellige humler i, hvoraf de fleste har samme aroma- og smagsnoter. Den indeholder fin fylde som genren foreskriver, men ellers ingen distinkte egenskaber bortset fra, den er ufiltreret. Igen en tabt mulighed fra et mikrobryggeri til at fremstille en spændende bryg. 3 glas!



Bryggeri: Ratsherrn Brauerei
Øltype: Amerikansk Pale Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle (Hallertauer Mittelfrüh, Hersbrucker, Spät, Tradition, Herkules), gær,
ABV: 5,4%

tirsdag den 24. november 2015

Frejdahl Nidhug

 Købt for 15 kr i Netto for 50 cl. flaske.

Frejdahl Bryggeri er et samarbejde mellem forfatter og idémand Jim Lyngvild og Vestfyen. Lyngvild har stor forkærlighed for skandinavisk pre-middelalder og har bor i en selvdesignet borg på Fyn. Både navne, historier og inspiration stammer fra Skandinavien, brygmester er Christoph Behnke fra Vestfyen.

Fra etiket:
Varm i farven som gyldent rav, sådan er en Nidhug. Man fornemmer straks den fyldige, maltede karakter. Karamel og chokolade, med et strejf af gæraroma, giver øllen en krydret balance mellem det elegant afbalancerede og den markerede skarphed. Dansk rug giver kraft i hver en mundfuld, og spiller på tonerne af fortidens stolte, danske øltraditioner. Ægte nordisk nydelse fra Arilds dage.
 Meget svagt karboneret. Aroma af karamel, rug, kaffe og eksotisk frugt. Meget svagt karboneret, filtreret.

Smag af tør, let bitter malt, går over i karamel, rug, kaffe og brød. Svagt humlet, let bitter, tør.

Speciel-korn bryg hvor rug er dominerende. Selvfølgelig smager det ikke helt af rugbrød, men den tørre, rå rugsmag går igen i bryggen foruden de sædvanlige gevinster fra mørkere malte: Karamel, brød, chokolade, kaffe. Tørheden er mere rug-tør end egentlig nedgæret. Ganske bred aroma-spektrum, der delvis går igen i smagen. Først overrasker den tørre rugsmag, afløst af karamel hvorefter det ligner en blid men tør stout. Det kræver lidt tilvænning hvorefter den ender drikkelig, men som en tør, rugøl der ender som en svag stout. Vel er det modigt at lancerede en så tør bryg, men den fungerer ikke for mig. 3 glas!

Bryggeri: Frejdahl Bryggeri brygget hos Vestfyen
Øltype: Korn øl
Ingredienser: Vand, bygmalt, rug, humle, gær
ABV: 5,2 %
FG: 1018

mandag den 23. november 2015

Frejdahl Fimbul

Købt for 15 kr i Netto for 50 cl. flaske.

Frejdahl Bryggeri er et samarbejde mellem forfatter og idémand Jim Lyngvild og Vestfyen. Lyngvild har stor forkærlighed for skandinavisk pre-middelalder og har bor i en selvdesignet borg på Fyn. Både navne, historier og inspiration stammer fra Skandinavien, brygmester er Christoph Behnke fra Vestfyen.

Fra etiket:
Fimbul er Bryggeriet Frejdals juleøl 2015. En cremet, let bitter og frugtig øl der rammer højtiden som en snebold. Den er brygget på malt og hvedeflager mens appelsinskal og ingefær giver kant og karakter. Farven er varm orange, med kridhvidt skum, der minder om Fimbulvinteren der i nordisk mytologi varer tre år. Et frisk pust fra de nordiske fjelde, når kaminen knitrer eller bordet skal dækkes med arvesølvet. God jul.
Svagt skum. Aroma af ingefær, citrus og karamel. Mellem karboneret, filtreret.

Smag af sød malt, går over i ingefær, citrus, karamel og frugt. Meget svagt humlet, sød.

Ganske afgjort sødmen og ingefæren der dominerer, blandet med appelsin, karamel og lidt frugt fra gæren. Smagsstyrken fejler egentlig intet, men selv om en dedikeret ingefærøl, er den alt for sød. Måske den sædvanlige "julefælde" at alle julebryg skal være kvalmende søde? Mere mod, mere kant (endda deres eget ord), større bitterhed, mere nedgæret, mere tør, vil pynte. 3 glas!

Bryggeri: Frejdahl Bryggeri brygget hos Vestfyen
Øltype: Krydret øl
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvedeflager, appelsinskal, ingefær, (og vel også humle), gær
ABV: 5,7 %

fredag den 20. november 2015

Belzebuth 8.5

Købt hos Super U, fransk supermarked i Wormhout, 33 cl. flaske.

Som konsekvens af de forfærdentlige begivenheder natten d. 13/11 i Paris, vil de næste anmeldelser være af franske øl i hyldest og respekt til den franske nation og folk, jeg elsker. Det Frankrig jeg har besøgt så tit med den skønne natur og lange cykel- og tegneserietradition og som fødested for en stor del af den moderne filosofi.

Les Brasseurs de Gayant er det andet største uafhængige bryggeri i Frankrig. Grundlagt i 1919 i Douai i Norde-Pas-de-Calais-regionen, som grænser Belgien, Les Brasseurs de Gayant har specialiseret sig i små batch produktion af den unikke "biere de garde" stil øl.

Bryggeriets beskrivelse:
Lys overgæret øl eftergæret i flasken - 8,5%
Startet i 2013. Efter sin succesfulde lancering til pressen, besluttede bryggeriet at lancere denne nye belzebuth i uigennemsigtig sort flaske med 8,5 grader% alkohol. Fans vil være i stand til at nyde denne brændende eliksir!

     13 EBC. Intens gylden.

     Kraftfuld skum med korn noter og en meget svag antydning af citrus.

     Meget rund. Lav bitterhed. Noter af korn og frugt.

     19 EBU. Humle fra Alsace. To malt sorter: Pale malt og karamel malt.

Med belzebuth 8,5%, vil ølelskere ikke blive skuffet, og vil bukke under for en djævelsk fornøjelse. Lavet af flere malte, imponerer den med sin originalitet. Det har sekundær gæring i flasken.
Kraftig, vedblivende skum. Aroma af korn, krydderier, let citrus og kraftig frugt. Kraftig karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød malt, går over i krydderier, let citrus og frugt. Svagt humlet, let sød.

Den vedblivede kraftig skum minder med sin kornaroma om en lager, dog ingen kornspor- eller lagersmag. Det er og bliver en lys stærk belgisk ale af den sødere og svagere humlede af slagsen. Måske skyldes det sødmen, men styrken føles øjeblikkeligt - varm og kraftig. Bryggen findes også i 11,8% og 13%, man kan frygte det bliver for meget af de gode. De mange forskellige umaltede korn giver ikke den smagsmæssige mening men nok mere af funktionel karakter for at give større skum, de tilsatte appelsinskaller kan lige anes, når man ved det. Ganske afgjort frugt fra gæren der dominerer. På trods af varmen og styrken for kedelig, for ensidig og sød. Små 4 glas!

Bryggeri: Les Brasseurs de Gayant
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, glukose, hvid havre, hvede,, rug, appelsinskaller humle, gær, antioxidant: Ascorbinsyre
ABV: 8,5 %