tirsdag den 17. december 2013

Leffe Bière de Noël


Købt for 19 kr. hos Belgisk Bryg for 33 cl. flaske.

Bryggeriets beskrivelse:
Leffe Julebryg er en sæsonbestemt øl, der kan nydes hvert år i juleferien. Dens frugtagtige, krydrede bouquet gør den til en hjertevarmende øl fuld af karakter.Den gylden farvede øl med sin frugtagtige, krydrede bouquet udvikler en behagelig bitterhed, som er afbalanceret med antydninger af tørrede svesker, karamel og kaffe. Man kan også skelne vanille, lakrids og nelliker, hvilket er, som giver Leffe Julebryg dens magiske smag af jul.
Mellem skum. Aroma af mørke frugter, nelliker, sød malt og karamel. Mellem karboneret, filtreret.

Smag af let bitter, let ristet malt, går over mørke frugter og krydderier. Middel humlet, let bitter.

Massevis af julearoma, dog ligger smagen temmelig tæt på Leffe Brune, lidt mindre ristet og lidt mere sød - og med lidt flere, let skjulte krydderier. Som julebryg betragtet forholdsvis bitter, men med en fin, nuanceret eftersmag, hvor føromtalte julekrydderier kan findes. Om InBev har været bange for at gå for langt fra konceptet, eller om de blot stryger deres forbrugere med håret med endnu et bryg, der ligger tæt i porteføljen ? Den skuffer i hvert fald ikke fald Leffe fans. 4 glas!

Bryggeri: InBev Belgium
Øltype: Belgisk Brown Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 6,6 %

søndag den 15. december 2013

Dikke Mathile


Købt hos The Bottle Shop, specialbutik i Brugge, Belgien, 25 cl. flaske.

Brouwerij Strubbe, beliggende i Ichtegem, sydvest for Brugge og sydøst for Oostede, blev grundlagt i 1830 nu med 7'ende generation ved roret.

Bryggeriets beskrivelse:
Denne ravfarvede, overgæret øl har efterhånden 15 års historie. Oprindeligt brygget af et par Ostend ølelskere, hvilket skulle blive en typisk Oostende øl , og derfor blev Redgy Van Troost , en berømt Ostend kunstner , kontaktet til at designe etiketten. Han skabte et atmosfærisk billede af Oostende med casino bygningen og statuen "Havet" af billedhuggeren Graer. Og så fik øllet sit navn: "Tykke Mathile" som er det populære navn for denne statue. På grund af visse omstændigheder , har vi ændret etiketten efter anmodning af de pårørende til Graer , etiketten, til en skulptur af barnebarnet C. Permeke .Ingredienser: Munich malt og rav malt , humle , vand
Kendetegn:
6% alkohol , servered frisk fra køleskab
Ravfarvet gennem brug af München malt og mørk malt .
Humlet til 32 EBU med 50% humle fraPoperinge og 50% tysk Hallertau smags humle .
Den primære gæring ved 22 ° C er færdig efter circa fem dage.
Opbevares i lyse øl tanke ved -2 ° Celsius i seks uger.
Svagt skum. Aroma af karamel, frugt og lidt syrlig malt. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let sød malt, går over i karamel, frugt og syrlig og bitter malt. Svagt humlet, let bitter, let sur.

Et let bitter og let syrlig mørk ale, dog på ingen måde som syrlig som Oud Bruin/Flanders Brow genren, men blot et fint, syrlig strejf. Humlearomaen er fint balanceret og med førnævnte surhed, giver det en anderledes øl der stadig forholder sig letdrikkelig. Anbefalingen om at drikke bryggen ved køleskabstemperatur holder - ved opvarming, forøges karamelsmagen og bitterheden forsvinder - jeg fortrækker den kold og bitter. 4 glas!

Bryggeri: Brouwerij Strubbe
Øltype: Dubbel
Ingredienser: Vand, bygmalt (München- og mørk malt), hvede, humle (50% humle fra Poperinge og 50% tysk Hallertau smagshumle), gær, kandis
ABV: 6 %

Achilles Serafijn Kerstlicht


Købt hos The Bottle Shop, specialbutik i Brugge, Belgien, 33 cl. flaske.

Microbrouwerij Achilles blev grundlagt i 1999 efter 7 års eksperimenteren,  i Itegem, 20 km sydøst for Antwerpen. De første tre år bryggede Achilles ca. 10 hl pr måned, der siden er steget til 100 hl . Bryggene sælges under navnet Seraphim, alle overgærede med sekundær gæring i flasken. Seraphim øl brygges i øjeblikket i Lochristi . Brygudstyr er nu ved at blevet overtaget af bryggeri Lupus fra Aarschot .

Bryggeriets beskrivelse:
Serafijn Kerstlicht (7% vol.). Denne lyse ravfarvedet juleøl får sin raffinerede aroma fra det fine udvalg af byg, der anvendes i brygningen. Den bløde bitre smag svinder langsomt. Kerstlicht er en typisk München øl med en stærkt, overvældende hovede.
Mellem skum. Aroma af krydderier, karamel og frugt. Kraftig karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter malt, går over i krydderier. Svagt humlet, let bitter.

Forholdsvis bitter julebryg uden den store aromahumle. Forekommer "ren" og simpel, forstået på den måde den er uden tilsatte krydderier. Ingen speciel smag, blot af lidt mørkere basismalt, kunne såmænd fint gå for at være en bitter tysker, da gærsmagen ikke er speciel udpræget. Lidt kedelig og gennemsnitlig, men alligevel med god fylde og varme. Kniber sig lige til 4 glas!

Bryggeri: Microbrouwerij Achilles
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 7 %

lørdag den 14. december 2013

Brugs Tarwebier


Købt hos The Bottle Shop, specialbutik i Brugge, Belgien, 25 cl. flaske.

Alken-Maes er et resultat af sammenslutninger og opkøb men blev selv opkøbt af Scottish & Newcastle i 2000 der blev opkøbt af Heineken og Carlsberg i 2008. Da de senere delte Scottish & Newcastle imellem sig, endte Alken-Maes hos Heineken og står i dag for andetstørste salg i Belgien (gæt selv hvem der ligger nr. 1!).

Bryggeriets beskrivelse:
Brugge Hvede er en traditionel hvede øl, skabt i 80'erne, på et tidspunkt hvor hvedeøl oplevede en voksende succes. Det har en lysegul farve og indeholder 4,8% alkohol. Smagen er velafbalanceret, sur-sød, frisk og frugtagtig. Da den ikke er filtreret, er den naturligvis ugennemsigtig og har meget specifikke smagskomponenter. Denne hvedeøl er brygget med ren hvede. Den særlige smag af hvede, i kombination med humle aroma, appelsinskal og koriander giver en rig og forfriskende karakter.
Svagt skum. Aroma af hvede, banan, tyggegummi og koriander. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød malt og hvede, går over i koriander og lidt citrus. Svagt humlet, neutral bitter.

God tyggegummi aroma der desværre ikke går igen i smagen - her blot som en standard wit hvor koriander er den kraftigste fremmede smag. Neutral i alle facetter - både i smagsstyrke og bitterhed. Ingen tør- eller surhed. En gennemsnitlig og kedelig wit, mindre sød og cremet end Hoegaarden, men uden den tør-, sur- og friskhed og smagsmæssig styrke som de bedste i genren. Kniber sig på 4 glas.

Bryggeri: Alken-Maes
Øltype: Belgisk Wit
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvede (30%), sukker, humle, appelsinskaller, koriander, gær, ascorbinsyre
ABV: 4,8 %

Mont-Blanc La Blonde


Købt for 59 kr hos Letz, fransk delikatesseforretning på Gl. Kongevej, Frb. for 75 cl flaske med patentprop.

Bryggeriet Mont Blanc blev grundlagt af Sylvain Chiron i 1999. Bryggeriet kan dateres tilbage til det nittende århundrede hvor bryggeriet var ét af hertugdømmet Savoys seksbryggerier, som alle lukkede i begyndelsen af ​​det næste århundrede. Sylvain Chiron, søn af grundlæggerne af mærket pasta Alpina Savoie, tog navnet "Brasserie du Mont-Blanc" i 1999. Det kendetegnende for mærket er at fremme produkter fremstillet med kildevand fraMont-Blanc. Vandet opsamles fra Enchapleuze kilden, som ligger på 2.074 meter over havets overflade i byen Les Houches.

Mellem skum. Aroma af krydderier, græs og frugt. Mellem karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød malt, går over i krydderier og frugt. Mellem humlet, let bitter.

En noget særpræget fornemmelse - det er ganske normalt, tungen først smager det søde fra malten, hvorefter bitterheden træder til. Her er det dog lykkedes bryggeriet at forvirre mine smagssanser, jeg kan ganske enkelt ikke afgøre, om denne bryg er sød eller bitter. Jeg tror bryggen er sød men humlet forholdsvis kraftigt, dog uden der kommer alt for voldsom bitterhed med. Ikke helt balanceret, men flertydig og anderledes. Kniber sig lige på 4 glas!

Bryggeri: Brasserie du Mont-Blanc
Øltype: Belgisk Pale Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, majs, humle, gær, antioxidant (ascorbinsyre)
ABV: 5,8 %

Gruut Inferno


Købt hos The Bottle Shop, specialbutik i Brugge, Belgien, 33 cl. flaske.

Gruut bryggeriet ligger i hjertet af Gent, Belgien. Bryggeri kombinerer ølbrygning med aller nyeste såvel som gamle teknikker. Øllene er unikke og sund især på grund af brugen af ​​specielle krydderier (gruit) i stedet for humle.

Gruut er en betegnelse for urter med bitre og præserverende egenskaber, brugt før humlen kom til i øl - og senere som erstaning af økonomiske eller politiske grunde. I moderne tider har Gruut fået en genfødsel, det er historisk og anderledes.

Bryggeriets beskrivelse:
Inferno: En delikat ale med en intens smag. Det er gylden farve og unikke smag gør den populær at modne. Anbefalet serverings temperatur: 8 ° - 9 °
Kraftig skum. Aroma af krydderier og frugt. Mellem karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød malt, går over i krydderier og frugt. Svagt humlet, let sød.

Denne gang gruut blandet med humle og bitterheden er også derefter - noget mere normal og genkendelig. En temmelig sprittet smag gennem hele smagsforløbet forstyrrer og giver associationer til imperial pils Er her brugt for meget umaltet hvede? (som giver stivelse og dermed alkohol uden smag og farve). Smagsstyrken liger en 8,5 % øl - men desværre ikke helt af malt, humle og gær, men desværre også førnævnte, sprittede smag. 3 glas!

Bryggeri: Gentse Stadsbrouwerij
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvede, humle, krydderier, gær
ABV: 8,5 %

Gruut Blond


Købt hos The Bottle Shop, specialbutik i Brugge, Belgien, 33 cl. flaske.

Gruut bryggeriet ligger i hjertet af Gent, Belgien. Bryggeri kombinerer ølbrygning med aller nyeste såvel som gamle teknikker. Øllene er unikke og sund især på grund af brugen af ​​specielle krydderier (gruit) i stedet for humle.

Gruut er en betegnelse for urter med bitre og præserverende egenskaber, brugt før humlen kom til i øl - og senere som erstaning af økonomiske eller politiske grunde. I moderne tider har Gruut fået en genfødsel, det er historisk og anderledes.

Bryggeriets beskrivelse:
Gruut Blonde er ufiltreret, forsigtigt maltet øl. Det har en neutral, let og sød smag opnås ved et særligt udvalg af krydderurter.
Svagt skum. Aroma af krydderier, sød malt, honning. Mellem karboneret, ufiltreret.

Smag af sød malt, går over i honning og frugt. Svagt humlet, let sød.

Den er go' nok - HELT uden humle, hvor fx Steenbrugge Dubbel kun er delvis. Det giver i dette tilfælde en noget mere krydret smag men ganske svag bitterhed. Bortset fra dens særpræg, gør det dog ikke denne bryg til en ny helt og spændende oplevelse - den er kedelig og svagtsmagende. 3 glas!

Bryggeri: Gentse Stadsbrouwerij
Øltype: Belgisk Pale Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, krydderier, gær
ABV: 5,5 %