tirsdag den 17. april 2018

't Hofbrouwerijke Bosprotter

Købt for 1,91€ hos Drankenhandel Tommelin, Ieper, 33 cl. flaske.

Mikrobryggeri fra Beerzel som er startet ved crowdfunding! Brygget med de normale dyder: Brygget af lokale råvarer, Professionel modnet, Forskellige varianter samt Kærlighed til øl ...

Bryggeriets beskrivelse:
En ufiltreret, upasteuriseret øl med eftergæring i flasken. En trippel, lys bryg med en fyldig malt smag, let karamel og en forfriskende bitter eftersmag. Denne øl kan opbevares i længere tid.
Mellem skum. Aroma af nelliker, banan og krydderier. Mellem karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter malt, går over i nelliker, banan, krydderier og karamel. Svagt humlet, let bitter, let tør.

Iflg. etiket er anbefalede skænkningstemperatur hele 12-14 grader.. Svært at vente så lange, nu hvor den er taget ud af det kølige køleskab og åbnet. Ved 5 grader forekommer den svagt humlet, let bitter, nedgæret med tydelig ægte trippel gærsmag - nelliker og lidt banan og karamel. Fuldbyrdet, fin trippel. Ved opvarmning blødes den op og bliver mere folkelig, uden at ændre signifikant profil. Fuldbyrdet og frisk trippel uden at gå helt til ekstremer. 4 glas!



Bryggeri: ’t Hofbrouwerijke
Øltype: Trippel

Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 8,5 % 

mandag den 16. april 2018

L'Angelus Bière de Froment


Købt for 4.39€ hos Super U, fransk supermarked i Wormhout, 75 cl. flaske. Også kendt som L'Angelus Blonde.

Bryggeriet blev grundlagt i 1901 af Auguste Maille, ledes nu af familien Lepers, der producerer Lepers og L'Angelus serierne. Bryggeriet håndhæver tradition og håndværk.
Efter mange år i Annoeullins familieland har bryggeriet for nylig flyttet til byen La Chapelle d'Armentières, tæt på den belgiske grænse ved Mesen/Messines.


Bryggeriets beskrivelse:
En smuk blonde med alkohol på 7 °, der består af bygmalt og hvede, med nogle krydderier og citrus duft, der har givet sit ry i mere end 30 år.
Mellem skum. Aroma af krydderier, citrus og frugt fra gær. Kraftigt karboneret, filtreret.

Smag af let bitter malt, går over i krydderier, citrus og frugt fra gær. Mellem humlet, let bitter.

Ganske pænt humlet Lys Stærk Belgisk Ale med matchende bitterhed, endda godt på vej mod en svag IPA. Europæisk humlet, hvilket ingen skade gør, så længe der er nok af den. En lille svaghed er maltsmagen, der pga umaltet hvede, er henvist til baggrunden - det er humlen og de afledte krydderi- og citrusnoter, der dominerer. Frisk og traditionel med moderne, humlet twist. 4 store glas!

Bryggeri: Lepers
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvede, humle, gær
ABV: 7 %

søndag den 15. april 2018

Leffe Bière d'Hiver / Winterbier

Købt for 22 kr. hos Belgisk Bryg for 33 cl. flaske.

Kommerciel beskrivelse fra Ratebeer:
Tidligere solgt som: "Leffe Bière de Noël / Kerstbier"
Med ravfarve, frugtbar og krydret buket og sit cremet skum er Leffe Biere de Noel en øl fuld af karakter. Meget forventet i ferien fortsætter traditionen med mesterbryggerier, der gemmer deres bedste byg og humle til at brygge én gang om året. Leffe Biere de Noel giver et øjeblik med intens smag.
Forgængeren Leffe Bière de Noël anmeldt. Bryggene skulle være identiske, den nye anmeldelse er blot et egoistisk eksempel på min udvikling som gammel og gnaven ølanmelder.

Mellem skum. Aroma af nød, krydderier (nelliker), lakrids og mørke frugter fra gæren. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let bitter malt, går over i nød, krydderier (nelliker), lakrids og mørke frugter fra gæren. Svagt humlet, let bitter.

Der mangler ingen jule/vinter krydderier, nelliker, lakrids og karamel i forskellige afskygninger forekommer, mest vægt lagt på den ganske let bitre karamelsmag med den blide og lidt kedelige og svage gærafslutning. Samlet set let bitter uden bitterheden forekommer at komme fra bitterhule, nok nærmere fra nedgæret sukker og majsstivelse. Svag maltsmag, igen pga. den tilsatte sukker og stivelse. 3 glas!

Indrømmet, i 2013 gav jeg selvsamme bryg 4 glas, om jeg så er blevet ældre, mere gnaven, mere kritisk, mere humletørstig eller hvad siden... ja, nok det hele!

Bryggeri: InBev Belgium
Øltype: Belgisk Brown Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, majs, sukker, krydderier (appelsinskal, koriander), humleekstrakt, gær
ABV: 6,6 %


lørdag den 14. april 2018

Carlsberg 1883


Købt for 9 kr i  Netto for 33 cl dåse.

Bryggeriets beskrivelse:
I 1883 lykkedes det Carlsberg at knække ‘gærkoden,' så man fremover fik en stabil øl, der smagte lige godt hver gang. I stedet for at holde på hemmeligheden valgte J.C. Jacobsen at dele den revolutionerende opdagelse med bryggerier i hele Europa. En smuk gestus, der gør Carlsberg 1883 til den oplagte øl at dele.

Den rendyrkede gær i Carlsberg 1883 er udvundet fra en 133 år gammel flaske fundet i de gamle lagringskældre under Carlsberg Bryggeriet. Det er faktisk en ret vild historie, som vi synes er værd at dele. Derfor fik vi Warner Bros. til at lave en hel dokumentar om projektet, der blev døbt 'Rebrew', og som havde ét formål: At gøre Carlsberg 1883 til realitet på kun 100 dage.
Reklamekanonerne fejlede intet, da Carlsberg løbende orienterede den spændte presse og ølinteresserede verdensbefolkning om først garagefundet (dybt nede i egen kælder) og deres reverse engineering proces. Til sidst reklamevideo med ingen ringere end Mads Mikkelsen der, næsten uden bluescreen, cyklede rundt omkring Nyhavn i mormortempo, crashede et party på en privat båd, stjal en dans med en blondine og til sidst huggede en øl fra en hipster-fisker uden pipe, der blot trækker på skulderen over noget, få mænd nok finder sig i. Klogt nok, for hvad kunne en enøjet viking, Dr. Hannibal Lecter og Le Chiffre ellers finde på? Er det hele blot en storm i et glas vand for at blive i det maritime univers...

Mellem skum. Aroma af karamel, krydderier, blomster og svagt frugt og korn. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let bitter malt, går over i karamel, krydderier, blomster og svagt frugt og korn. Svagt humlet, let bitter.

Overraskende til den let bitre side, hvilket går igen i den dominerede let bitre karamelsmag med krydderier og blomster som vedhæng. Afsluttet af svag blanding af frugt og korn fra gæren. Den generer absolut ingen, allerhøjst de som ønsker humle og smag i øl. ingen stor forskel på andre danske dåse wienere.

Om den så ligner originalen fra 1883? Farven ser i hvert fald valid nok ud, dengang var lys malt noget sværere at producere. Svagt tysk humle forekommer ligeledes valid, resten er selvfølgelig gætværk - men sikke en historie! 2 glas!

Bryggeri: Carlsberg Brewery
Øltype: Wiener
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær,
ABV: 4,6%

tirsdag den 6. februar 2018

Marks & Spencer Single Variety Hop Mosaic Pale Ale

Købt for omk. 3£ hos Marks & Spencer, London for 50 cl dåse.

Bryggeriets beskrivelse:

Kraftigt skum. Aroma af krydderier og græs. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let bitter malt, går over i krydderier, græs, citrus og frugt. Svagt humlet, let bitter.

Ganske tilforladelig enkelt humlet am. pale ale. På trods af de fra bryggeriets annoncerede citrusnoter, der vel er til stede, synes krydderier og græsnoter at dominere, citrosnoterne forekommere mere som baggrundsstøtte i hele smagsforløbet. Ender med lidt frugtsmag fra gæren - dermed også antydet, at den svage humle ikke overdøver gærsmagen. Det kunne have pyntet med noget kraftigere humle, den ender kedelig og for venlig. 3 store glas.

Bryggeri: Marks & Spencer brygget hos Adnams Brewery
Øltype: Amerikansk Pale Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvedemalt, humle, gær,
ABV: 4,2%

mandag den 5. februar 2018

Camden Town Pale Ale

Købt for £2,34 hos Marks & Spencer, London for 33 cl dåse.

Grundlagt af Jasper Cuppaidge (født 1975), Laurie McLaughlins barnebarn, der ledede McLaughlin's Brewery i Rockhampton, Australien 1910-1960, sammen med 60 pubber.

I midten af 1990'erne missede Cuppaidge sit fly hjem til Australien og forblev derfor i England og samler briller i en London pub. Ti år senere købte han en misligholdt Hampstead pub og genåbnede den i 2006 som The Horseshoe, der serverer mad, vin og øl.
I december 2015 blev Camden Town Brewery delvist købt af verdens største bryggeri, Anheuser-Busch InBev, for omkring £ 85 millioner. Cuppaidge har stadig ejerdel og driver flere pubs med håndbryggede bryg. Kilde
 
Bryggeriets beskrivelse:


Stil: Pale Ale
Alc%: 4.0
IBU: 38
Malt: Pilsner, Wheat, Light Crystal, Munich
Humle: Perle, Simcoe, Citra

Vi elsker vores amerikanske fætre
Men nogle gange kan de være lidt for meget. Så vi har lavet denne øl der passer bedre til britisk smag. Fremstillet af amerikansk humle, den har stadig hele smag af en pale ale. Lige mindre højtråbende.
Fra dåse:
Malt: Pilsner, hvede, light crystal, munich
Gær: California Ale
Humle: Kogning: Perle, Citra, Simcoe. Tørhumling: Simcos, Citra
Kraftigt skum. Aroma af blomster, citrus og græs/fyrrenåle. Mellem karboneret, filtreret.

Smag af let bitter malt, går over i citrus og græs/fyrrenåle. Mellem humlet, let bitter og let tør.

Umiddelbart ganske tilforladelig og letdrikkelig am. pale ale med en god am. humlekombination, heldigvis har den lige fået et ekstra lag tørhumle og tørhed, der giver det ekstra pift. Den svage bitterhed skræmmer ingen, den lette tørhed matcher fint med humlestyrken. Fin humlekombination, citrus dominerer, med græs/fyrrenåle (mest græs) giver fint modspil. Dejlig hælde-ned pale ale! 4 store glas!

Bryggeri: Camden Town Brewery (AB InBev)
Øltype: Amerikansk Pale Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær,
ABV: 4 %

mandag den 1. januar 2018

Lupulus Hibernatus

Købt for 58 kr hos hos Belgisk Bryg for 75 cl. flaske.

Brasserie Les 3 Fourquets, midt mellem Malmedy og Bastogne tæt på grænsen til Luxembourg, startede i 2004 med at levere fadøl til lokale pubs, i 2007 besluttede de sig for at producere i champagneflasker. Beliggende på en gård fra det 18'ende århundrede i Ardennerne, med frisk lokal vand og i overensstemmelse med Ardennernes historie. Navnet er en hyldest til de ulve, der engang huserede i området - og så spilles der på, at det latinske ord for humle, Humulus Lupulus også kan oversættes til "Lille beskeden ulv"

Bryggeriets beskrivelse:
VINTER STÆRK ALE ØL
Lupulus Hibernatus er en mørk stærk øl. I slutningen af kogningen tilføjer bryggerierne en knivspids kanel. Blandingen med risted byg giver denne øl til en stærk karakter. Eftersmagen er samtidig bittersød og afsluttes med kaffe aromaer.

ALC. 9% vol
Bitterhed: [2/5]
Krop: [3/5]
Kraftigt skum. Aroma af chokolade og krydderier. Mellem karboneret, ufiltreret.

Smag af bitter, ristet malt, går over i chokolade og krydderier. Mellem humlet, let bitter og let tør.

Svært af bestemme, om det er en Mørk Stærk Belgisk Ale eller stout. Hvis førstnævnte, så endelig én af slagsen, hvor farve kommer fra ristet malt og ikke mørk sukker. Det påståede tilsatte sukker mærkes heldigvis ikke meget, den mørke, ristede malt giver en ægte mørk smag med noter af chokolade og kaffe, endda let bitter og let tør. Flot balanceret og en stor, tung og varm nydelse. 5 glas!

Bryggeri: Brasserie Les 3 Fourquets
Øltype:  Mørk Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, sukker, humle, gær,
ABV: 9%