mandag den 20. januar 2014

Tripel Kanunnik


Købt hos The Bottle Shop, specialbutik i Brugge, Belgien, 33 cl. flaske.

Brouwerij Wilderen tæt på Sint-Truiden kan dateres tilbage til 1642. I dag er det renoveret til et kombineret bryggeri, destilleri og café.

Bryggeriets beskrivelse:
Triple er en 4-korns øl brygget efter den oprindelige Wilderen kanunnik opskrift.
En mild urte triple med eftergæring i flasken og en mild eftersmag på grund af anvendelsen af fine og ædle humle arter.I denne øl benyttes foruden byg, hvede og havre samt undertiden også rug, som giver denne Triple dens typiske karakter.
Mellem skum. Aroma af sukker, sød malt og frugt. Kraftig karbonering, ufiltreret.

Smag af let sød malt, går over i frugt. Svagt humlet, let sød, let tør.

Mange korns/trippel bryg hvor smagen fra de tilsatte korn ikke er så udpræget endda, giver et ekstra, svagt pift der især findes i eftersmagen, men ellers er dette en ganske standard trippel uden de store smagsnuancer og kraft. Alkoholstyrken godt gemt. Kedelig og karakterløs - kniber sig lige til 4 glas!

Bryggeri: Brouwerij Wilderen
Øltype: Trippel
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvede, havre, rug, krydderier, kandissukker, humle, gær
ABV: 8,2 %

søndag den 19. januar 2014

Wilderen Goud


Købt hos The Bottle Shop, specialbutik i Brugge, Belgien, 33 cl. flaske.

Brouwerij Wilderen tæt på Sint-Truiden kan dateres tilbage til 1642. I dag er det renoveret til et kombineret bryggeri, destilleri og café.

Bryggeriets beskrivelse:
Wilderen Goud er en gylden belgisk overgæret øl.
Hårdfør og uimodståelig med ung karakter. Wilderen Guld er en blondine, lettilgængelig og unge overgæret øl på 6,2% alc. Det er et perfekt alternativ til en tørstslukkende pilsner eller en lys klosterøl.
Mellem skum. Aroma af blomster, græs, sukker og frugt. Kraftig karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter og tør malt, går over i blomster, græs og frugt. Middel humlet, let bitter, tør.

Så sandelig en frisk bryg, pænt humlet, bitter og temmelig tør Kræver lige et par mundfuldes tilvænning. Ligger ganske tæt på mange kraftigere humlede pilsnere - men nu vi er igang, hvorfor ikke prøve med anden humle end i de konkurrerende pilsnere? Ikke så kraftig smag som alkoholprocenten antyder. Kniber sig lige til 4 glas!

Bryggeri: Brouwerij Wilderen
Øltype: Belgisk Pale Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, sukker, humle, gær
ABV: 6,2 %

lørdag den 18. januar 2014

Viborg Ulrik Wilbek Dubbel


Købt for 20 kr. i Netto for 50 cl. flaske.

Bryggeriets beskrivelse:
Ca. 8,0 % alc. vol.
Belgisk-inspireret "munkeøl", udviklet i tæt samarbejde med den verdensberømte håndboldtræner, der lægger navn til denne øl.
Duften har varme frugtagtige nuancer fra brugen af den ægte belgiske trappistgær.
Fyldig, let sødlig smag, der tager til i styrke og tilføjes yderligere smagsindtryk som f.eks. fra blommer

Selv en håndbold ignorant som undertegnede kan ikke undgå at bemærke, at vi er midt i et håndbold-EM på hjemmebane - og samtidigt lærte jeg, at navngiveren til denne bryg, IKKE er kvindetræner men træner for HERRE landsholdet! Det går vist ganske godt for Ulrik Wilbek og hans tropper - kan denne belgisk inspirerede dubbel så følge med?

Meget svagt skum. Aroma af mørk frugt og lidt karamel. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af bitter malt og karamel, går over i mørke frugter. Svagt humlet, bitter.

En mærkværdig uønsket metallisk sur- og bitterhed er til stede ved køleskabs temperatur. Ved de anbefalede 6-8 grader mindskes missmagen og kan til nød drikkes - men bitterheden forsvinder ikke. Aromaen ligner en belgisk dubbel, men smagen gør absolut ikke. Den stikkende bitterhed gør intet godt - og hvorfra Viborg Bryghus finder den lovede sødme og fylde ? Jeg er målløs! Smagen er tynd og svag - alkoholen er dog godt skjult - men ambitionerne burde være højere end at brygge en dubbel som smager som en imperial pils! Kniber sig lige til 2 glas pga. gæren trods alt giver lidt frugtnuancer!

Etiketter er
taknemmelige

Bryggeri: Viborg Bryghus
Øltype: Dubbel
Ingredienser: Vand, bygmalt, belgisk kandis, humle, belgisk overgær, tilsat kuldioxid og antioxidant
ABV: 8 %
FG: 1012 (målt af mig)

Pinkus Hefe Weizen


Købt for €0,99 i Famila, Lübeck for 50 cl. flaske.

Brauerei Pinkus Müller er eneste overlevende bryggeri i Münster i Nordrhein-Westfalen der engang husede 150 bryggerier, typisk i altbier genren. Et familiebryggeri siden 1816, nu med 5. generation ved roret med årlig produktion på 20.000 hl.

Bryggeriets beskrivelse:
Pinkus Hefeweizen har en forfriskende smag af øl. I nøje overensstemmelse med den tyske Reinheitsgebot, brygges Pinkus Hefe Weizen af 60% økologisk hvede malt og 40% organisk maltet byg, humle og topkvalitet brygvand. Den indeholder ingen protein stabiliserende middel. Før flaskning tilføjes ugæret urt, dermed sker en sekundær gæring, øl i flasken. Derfor er det tilrådeligt altid at holde Pinkus Hefe Weizen  godt kølet og hæld op med  følelse. Til stor gavn!
Svagt skum. Aroma af hvede og lidt æble/citrus. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let sur og let tør hvede, går over i æble og citrus smag. Svagt humlet, let bitter, let sur, let tør.

Atypisk weizen der bevæger sig imod de belgiske wit. Let tør og sur smag, ganske forfriskende med uden de normale weizen dyder som cremethed og fylde. Den sekundære gæring giver en mere nuanceret bryg med mange smagsnuancer. Ikke en weizen for alle. 4 glas!

Bryggeri: Brauerei Pinkus Müller
Øltype: Weizen
Ingredienser: Vand, hvedemalt (60%), bygmalt (40%), humle, gær
ABV: 5 %
FG: 1008 (målt af mig)

torsdag den 16. januar 2014

Pinkus Special


Købt for €0,99 i Famila, Lübeck for 50 cl. flaske.

Brauerei Pinkus Müller er eneste overlevende bryggeri i Münster i Nordrhein-Westfalen der engang husede 150 bryggerier, typisk i altbier genren. Et familiebryggeri siden 1816, nu med 5. generation ved roret  med årlig produktion på 20.000 hl.

Bryggeriets beskrivelse:
Med råvarer fra økologisk landbrug, omhyggelig forberedelse af mester hånd og ufiltreret aftapning giver Pinkus Special dens karakteristiske smag. Den er fremstillet i henhold til den tyske Reinheitsgebot af økologisk malt, humle fra kontrollerede biologiske dyrkning, gær og førsteklasses bryg vand. Pinkus Special er ikke behandlet med protein stabilisatorer. Efter omkring tre måneders lagring ved temperaturer omkring 0 grader Pinkus Special er naturligt klar og kan aftappes ufiltreret.
Svagt skum. Aroma af sød malt, korn, græs og frugt. Mellem karboneret, ufiltreret.

Smag af let neutral bitter malt, går over i korn og græs. Svagt humlet, let bitter.

Noget bitter udgave af den normalt søde genre Dortmunder. Humlen er såmænd ikke så dominerende, blot den normale strejf af korn og græs, men den nærmest stikkende bitterhed er slet skjult. Smagen er hverken kraftig eller fyldig, så jeg forstår ikke helt dette valg, bitter øl blot for bitterhedens skyld uden tilsvarende aroma humlestyrke? 3 glas!

Bryggeri: Brauerei Pinkus Müller
Øltype: Dortmunder Export
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 5,1 %

lørdag den 11. januar 2014

Weihenstephaner Hefeweissbier Dunkel


Købt på tilbud for 18 kr. hos Netto for 50 cl. flaske, importereret af One Pint A/S.

Weihenstephan Bryggeri kan spore sine rødder ved Weihenstephan klosteret tilbage til 768, hvor et dokument refererer til en humlehave i området betalte tiende til klosteret. Et bryggeri blev licenseret af byen Freising i 1040, og det er den stiftende dato hævdet af moderne bryggeri. Bryggeriet har således et troværdigt krav på at være den ældste fungerende bryggeri i verden. Siden 1923 har bryggeriet været kendt som den bayerske stats Weihenstephan Bryggeri (på tysk Bayerische Staatsbrauerei Weihenstephan), og drives i samarbejde med det tekniske universitet i München både en state-of-the-art produktionsanlæg og et center for læring.

Bryggeriets beskrivelse:
Original urt: 12,7%
IBU: 14
Alkohol: 5,3%
Blid, maltet med fuld krop. Den velbalancerede smag er vores mørke hvedeøls styrke. Er mere end blot godt akkompagnement til god mad.
Mellem skum. Aroma af tyggegummi, karamel og banan. Mellem karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød hvede, malt og karamel, går over i tyggegummi og banan. Svagt humlet, let sød

Smagsnuacerne fra Weihenstephaner Hefe Weissbier går naturligvis igen, blot med lidt mere maltet smag og karamel. Sammenlignet med Franziskaner Hefe Weissbier Dunkel er her kraftigere tyggegummismag mens Franziskaneren er mørkere i både smag og farve med lidt mere karamel, krydderi og bitterhed.

God, cremet smag der forbedres ved lidt højere temperaturer end direkte fra køleskab. 4 glas!

Bryggeri: Bayerische Staatsbrauerei Weihenstephan
Øltype: Dunkelweizen
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvedemalt, humle, gær
ABV: 5,3 %
IBU: 14

Weihenstephaner Hefe Weissbier


Købt på tilbud for 18 kr. hos Netto for 50 cl. flaske, importereret af One Pint A/S.

Weihenstephan Bryggeri kan spore sine rødder ved Weihenstephan klosteret tilbage til 768, hvor et dokument refererer til en humlehave i området betalte tiende til klosteret. Et bryggeri blev licenseret af byen Freising i 1040, og det er den stiftende dato hævdet af moderne bryggeri. Bryggeriet har således et troværdigt krav på at være den ældste fungerende bryggeri i verden. Siden 1923 har bryggeriet været kendt som den bayerske stats Weihenstephan Bryggeri (på tysk Bayerische Staatsbrauerei Weihenstephan), og drives i samarbejde med det tekniske universitet i München både en state-of-the-art produktionsanlæg og et center for læring.

Bryggeriets beskrivelse:
Original urt: 12,7%
IBU: 14
Alkohol: 5,4%
Intet opfrisker dig mere end denne naturligt ufiltrerede hvedeøl med sin vidunderlige gærede duft og smag. Fungerer godt med retter, der ikke har for intensiv en smag, især den Bayeriske specialitet "Weisswurst" eller hvid pølse.
Mellem skum. Aroma af tyggegummi og hvede. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød hvede, lidt mindre malt, går over i banan, en anelse tyggegummi. Svagt humlet, neutral bitter.

Her er noter af den karakteristiske sydtyske tyggegummi aroma og smag fra gæren, men slet ikke så udtalt som hos fx Schneider Weisse Original eller deres egen Vitus, samtidig knap så sød som førnævnte. Det er ganske afgjort i eftersmagen, denne brygs styrke fornemmes, den cremede, blide og ganske lette tyggegummismag. Letdrikkelig, forfriskende og vel nok en hvede, man kan drikke flere i træk af, hvilket jeg ikke er sikker på er muligt i Schneider Weisse Originals tilfælde. 4 glas!

Bryggeri: Bayerische Staatsbrauerei Weihenstephan
Øltype: Weizen
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvedemalt, humle, gær
ABV: 5,4 %
IBU: 14