mandag den 2. marts 2015

Reissdorf Kölsch

Købt hos Familia, Lübeck, 50 cl flaske.

Kölsch er en lokal stilart fra Köln, der først blev defineret i 1918 for at beskrive en bryg fra 1906. Stilen blev udviklet fra Weissbier, dog filtreret og kraftigere humlet. Den gæres ved 13 til 21 °C men lagres derefter køligere. Efter 2. Verdenskrig havde stilarten det svært, men opnåede stigende popularitet i 60'erne hvilket ser ud til at fortsætte.

Svagt skum. Aroma af sød malt, krydderier, og frugt (honning). Mellem karboneret, filtreret.

Smag af let sød malt, går over i krydderier og frugt (honning). Svagt humlet, let sød.

En af de mere blide i en i forvejen blid genre, der er blot en anelse aromahumle, men ellers er det en let sød, fløjsblød frugtagtig smag henad honning, der dominerer, sandsynligvis pga. smag smag fra bryggens andre dele. Ganske tilforladelig og letdrikkelig. Kniber sig lige til 4 glas!

Bryggeri: Privat-Brauerei Heinrich Reissdorf
Øltype: Kölsch
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 4,8 %

Ingen kommentarer:

Send en kommentar