tirsdag den 28. februar 2017

Brösarps Backabrygd

Købt i svensk supermarked, 50 cl. flaske, findes også en i 5,2% udgave som ikke kan købes i svenske supermarkeder.

Grundlagt i 1953 af Nils Persson som Solnäs Bryggeri i Tomelilla, imod tentensen af større bryggerier der ekspanderede, bryggedes her kun Tomelilla Svagdricka (svensk traditionel hvidtøl) samt som distributør af læskedrikke, øl og vand fra andre bryggerier. Efter omskiftelig tilværelse relanceret i 2002 som ​​familie bryggeri, nu arbejder grundlæggerens søn Kenth med hans sønner Michael og Patrick side om side. 

Fra etiket:
Denne øl er en lys gammeldags lager med en flot ravfarve med relativ lav beskhed. Brygget efter den tyske renhedslov fra 1516 med kun malt, humle, gær og vand. Duft og smag er frugtig med noter af friske urter. For at fremstille denne fremragende bryg, har vi anvendt pilsner-, münchner- og hvedemalt samt på humlesiden Styrian Golding/Bobeck og Cascade. Passer perfekt til æggekagen.
Meget svagt skum. Aroma af korn, græs, krydderier og citrus. Meget svagt karboneret, filtreret.

Smag af bitter malt, går over i korn, græs, krydderier og citrus. Kraftigt humlet, let bitter.

Ganske tilforladelig aroma, hvor lagergæren dominerer, men overraskende kraftig humlet med fin balanceret bitterhed. God, kraftig smag af græs, krydderier og citrus - dersværre forsvinder smagen hurtigere end svenskere rydder Ølbutikken på Istedgade. Synd og skam, men det er nu engang de vilkår, svenskerne har valgt, de skal lide under. At småsippe er ikke nok til at opnå glæde ved bryggen på grund af den for svage fylde. 3 glas!

Bryggeri: Österlenbryggarna AB
Øltype: Traditionel lager
Ingredienser: Vand, by
gmalt (Pilsner og Münchner), hvedemalt, humle (
Styrian Golding/Bobeck og Cascade), gær
ABV: 3,3 %

Spendrups Gammeldags Svagdricka

Købt i Svensk supermarked, 50 cl. flaske.

Grundlagt i 1897 i Grängesberg, Dalarna, i dag med 4. generation ved roret sammen med flere familemedlemmer. 900 ansatte, Sveriges "førende" bryggeri, tegner sig for en tredjedel af det svenske ølmarked. De tre bryggerier producerer over 400 millioner drikkevarer om året for velkendte varemærker som Norrland Gold, Mariestads, Heineken, Loka, Briska, Nygårda og Schweppes. Kilde

Fra etiket:
Svagdricka var et normalt forekommende hverdagsudtryk allerede under middelalderen. I begyndelsen af 1900-tallet fandtes lokale bryggerier overalt i Sverige som bla. bryggede Svagdricka. I dag findes kun et fåtal hvoraf Spendrups fortsætter traditionen. Vores Gammeldags Svagdricka passer bedst til traditionel husmandskost eller ved påske- eller julebordet. Duften er sød med indslag af malt og smagen noget humlebetonet.
Svagt skum. Aroma af mørk sirup og karamel. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af sød malt, mørk sirup, karamel og lakrids. Meget svagt humlet, sød.

Svagdricka er traditionel svensk hvidtøl - dog lige med sackarin i stedet for en hvidtølsgær med lav attenuation, stadig temmelig sød. Mørk, sød malt og mørk sirup/karamel dominerer med en mærkværdig bitter smag sidst i smagsforløbet - sandsynligvis sackarin. Sammenlignet med dansk hvidtøl smager den for kunstigt og ubehageligt med den bitre bismag, den minder mere om tyske maltdrikke, fx som Flensburger Malz, som jeg dog ikke har nænnet at anmelde her. 1 glas!

Bryggeri: Gotlands Bryggeri (Spendrups)
Øltype: Light/Traditionel ale
Ingredienser: Vand, by
gmalt, sødemiddel sackarin, humle, gær

ABV: 2 %

søndag den 26. februar 2017

Bras

Købt for €1,70 hos Dranken Geers, ølspecialbutik i Gent, 33 cl. flaske

Ægte mikrobryggeri i landsdelen Meetjesland, 20 km nord for Gent, tæt på den nederlandske grænse - selvfølgelig røg den ned i kurven, har altid haft en forkærlighed for svin.

Bryggeriets beskrivelse:
En mørk, brun overgæret øl med sekundær gæring i flasken. Rund i munden og fyldig smag med en lang eftersmag. Noter af karamel og ristet malt.
Alc. 10%

Mellem skum. Aroma af karamel, krydderier og mørke frugter. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af sød, ristet malt, går over i karamel, krydderier, lakrids og mørke frugter. Mellem humlet, let sød, let ristet.

Tung, ekstrem Mørk Stærk Belgisk Ale, tilsyneladende ikke tilsat mørk/karameliseret sukker, som det er normen - men derimod fået farve fra mørkere malte med den tilhørende ristede smag. Så det ender med en ganske tung, ristet bryg med flere forskellige maltnoter, man ellers skal over i stout-verdenen for at finde - uden den dog er ristet ekstremt. Maltkraften er til gengæld ganske kraftig, noget ikke falder i alle smag. Selv elsker jeg den slags. Foruden den kraftige, mørke karamel også med lakrids fra malten, afsluttet med mørk frugt fra gæren. Tung og voldsom, dog knap så raffineret andre ekstreme maltholdige øl kan være. 4 store glas!

Bryggeri: Huisbrouwerij Den Tseut
Øltype: Mørk Stærk Belgisk Ale

Ingredienser: Vand, bygmalt, specialmalt, humle (fra Poperinge), krydderier, gær
ABV: 10 %

 

lørdag den 25. februar 2017

Forestinne Mysteria

Købt for €1,90 hos Dranken Geers, ølspecialbutik i Gent, 33 cl. flaske.

Startede som et brygværtshus i det 18'ende århundrede af Monsieur Moussoux indtil en storm i 1939 ødelagde bygningen, solgt til Monsieur Lamotte der fortsatte indtil 1971. I 1994 genåbnet af Jean-Pierre og François Debras Tonglet fra Namur, som omdøbte det til "Brasserie Caracole". Som det sidste bryggeri i Europa, varmes de gamle kobberkedler op med et bål af træ!!! Der brygges én gang om ugen med en årlig produktion på 1600 hl hvoraf en stor del går til eksport. Kilde: wikipedia, Dinant Touristbureau

Mellem skum. Aroma af eddike, citrus og æbler. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød, syrlig malt, går over i eddike, cittrus og æbler. Svagt humlet, let bitter, let syrlig.

Det lille bryggeri med de flotte etiketter overrasker altid - uden rigtig hjemmeside eller beskrivelse på deres øl - blot før omtalte flotte etiketter, så sælger de nok sig selv...

Så noget af en overraskelse, dette er en Lys Stærk Belgisk Ale tilsat brettanomyces (vildgær) et sted i processen - sandsynlig ganske sent, for den karakteristiske brett smag er subjektivt set kun halvtdominerende, den anden del er en fyldig Lys Stærk Belgisk Ale med svag citrus. Brett'en er den milde eddike slags (Brettanomyces Bruxellensis), som er ganske kendt hos Boon. Vel er det i Belgien mode at tilsætte Brett til en almindelig Pale Ale, men her går Caracole lige et modigt skidt videre - noget kraftigere Brett end fx De Koninck Wild Jo, men ikke en mere intens Brett som i fx Orval. Ender behageligt og kan vel også drikkes af Brett-skeptikere. Små 5 glas!

Bryggeri: La Caracole
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale/Sur Vildgæret Lys Stærk Pale Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 7 %

fredag den 24. februar 2017

Hacker-Pschorr Münchner Kellerbier

Købt for 50 kr i tysk grænseshop i metalkasse med 6 bryg fra Hacker-Pschorr, 50 cl. flaske med patentkapsel.

Bryggeriet kan spores tilbage til 1417 i Münchens centrum. Navnet Hacker-Pschorr går tilbage til parret Maria Theresia Hacker og Joseph Pschorr. Under hendes ledelse blev Hacker-Pschorr i det 18. århundrede det førende München bryggeri. Blev i 1990'erne solgt og er i dag en del al Paulaner som ejes af Schörghuber Gruppen (50,1%) og Heineken NV (49,9%). Brygges hos Paulaner og er én af de seks bryggerier, der som beliggende inden for Münchens grænse har tilladelse til at servere til Oktoberfest. Kilde

Bryggeriets beskrivelse:
Fløjls mat glans, letdrikkelig, fyldig smag.

Honning, gylden cremet ufiltreret Kellerbier forførende glæde. En øl med sin særpræg: rustik, robust, velsmagende og alligevel forfriskende mild og lys. En rigtig Bayer.

Cremet og perlende - typisk for ufiltrerede øl - og boblede sjovt på ganen. Aroma af karamel, honning og blommer spiller ind og understreger en maltagtig-krydret smags oplevelse. De får selskab af umiskendelige strejf af æble og grapefrugt, som giver øllet dets frugtagtige friskhed.

Efter fire uger modning, flaskes den ufiltreret og indeholder stadig gær, vitaminer og sporstoffer.
 

ingredienser: Vand, bygmalt, gær, humle, humle ekstrakt
Mellem skum. Aroma af korn, honning, karamel, blomster og frugt. Svagt kaboneret, ufiltreret.

Smag af let sød malt, går over i honning, karamel, blomster, frugt og korn. Svagt humlet, sød.

"Samtig" - fløjl - nævnes et par gange i beskrivelsen på lokalsproget, et PR ord for "meget letdrikkelig, grænsende til det kedelige". Selv den  "mudrede" smag af forvitret humler, der normalt findes i Kellerbier, er her kun antydningen af. Her er ganske enkelt for lav fællesnævner, på trods af de mange smagsnuancer. Sød, kedelig honning smag, der bare bliver for meget... 3 glas!

Bryggeri: Hacker-Pschorr, brygget hos Paulaner Brauerei
Øltype: Tysk Pilsner/Kellderbier
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, humleekstrakt, gær
ABV: 5,5%

torsdag den 23. februar 2017

Alvinne Cuvee de Mortagne

Købt for 88 kr hos Belgisk Bryg, 50 cl. flaske.

Picobrouwerij Alvinne i Heule, tæt på Kortrijk startet i 2002 som et non-profit bryggeri i Ingelmunster med en kedel størrelse på kun 400 l. I 2011 flyttede bryggeriet til Heule og købte et 20 hl brygsystem og producerer nu til andet end blot lokalområdet.

Bryggeriets beskrivelse:
Lagret på rødvins fade (Pomerol, St. Emilion, Margaux)
Fra etiket:
Montagne landet har lagret i seks måneder i tønder som tidligere blev anvendt til at lagre Pomerol vine. Smag denne søde, stærke øl med noter af rødvin og rosiner.
Meget svagt skum. Aroma af vinøs, sød malt og mørke frugter (rosiner og figner). Svagt karborneret, ufiltreret.

Smag af sød malt, gør over i karamel og mørke frugter. Svagt humlet, sød.

Ekstrem bryg lagret på rødvinsfade i seks måneder, iflg. denne etiket lagret på Pomerol fade.

Første indtrykket ved køleskabstemperatur snyder, men det er også synd og skam. Her forekommer den sød, ensidig mørk frugt med vanilje - men som en kristen kollega engang fortalte mig: "Gode tider kommer til de, der venter" - og endelig har jeg fundet forståelsen af hans ord! Ved 13-15 grader kommer bryggen til sin fulde udfoldelse, her føles blot duften som en belønning i sig selv, smagen er så en kulmination af denne simple, men "In Yer Face" ekstrembryg. Fuld malt, ekstrem varme, fylde og vinøsitet, kun ensidige gærnoter med mørke frugter (rosiner og figner) med et et strejf af bourbon vanilje. Eftersmagen lang og kraftig, ikke med forskellige mærkværdige noter der skriger imod hinanden, men mere den varme, simple men behagelige portvin eftersmag, som giver lang nydelse.

Når en enkelt duft fra glasset er nok til at tilfredsstille den gnavne anmelder, giver det en velfortjent 6'er!

Bryggeri: Brouwerij Alvinne
Øltype: Mørk Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 14 %

onsdag den 22. februar 2017

Bush de Nuits (Scaldis Prestige de Nuits)

Købt for 149 kr i Belgisk Bryg for 75 cl. flaske med korkprop.

Dubuisson er "Det ældste og mest autentiske bryggeri i Vallonien" i følge dem selv - i hvert fald gammelt, grundlagt i 1769 af Joseph Leroy, en forfader på moderens side af den nuværende ejer, Hugues Dubuisson, ottende generation. Bryggeriet har haft en omskiftelig tilværelse men siden start 90'erne med stor ekspansion.

Bryggeriets beskrivelse:
Bush de Nuits blev introduceret i 2008. For at skabe denne øl blev Bush de Noël lagret seks til ni måneder i egetræsfade, der tidligere blev brugt til at modne Bourgogne de Nuits-St-Georges, en af ​​de store Bourgogne vine. Øl dekanteres over i 75 cl flasker og anbragt i bryggeriets varme rum for at frembringe en andengæring.Det endelige resultat er fuldstændig overraskende. Dette er en øl med masser af karakter, en klar farve, vinøs aroma og en smags profil der nærmer sig vin ...En ægte opdagelse og stærkt anbefalelsesværdig! 
SmagenBush de Nuits er dyb ravfarvet med stærk aroma af modne frugter.Ud over de aromaer produceret ved gæring (overmodne bananer), der er slående strejf af røde og sorte frugter, der minder om portvin, Maury vine eller en meget moden Grenache. I aromaen findes overraskende indtryk af krydderier, vanilje og lidt brændt træ.Smagen er rig, fyldig og frugtagtig med toner af chokolade. Trods den klare tilstedeværelse af alkohol, er denne øls smag velafbalanceret med blot et spor af syrlighed.Endelig har denne øl en smuk, lang eftersmag. 
Information:Type: Belgisk Stærk Mørk AleFarve: Mørk rav% ABV: 13IBU: 21Platon: 24
Svagt skum. Aroma af let syrlig malt og mørke frugter. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let syrlig, let sød malt, går over i karamel og mørke frugter. Svagt humlet, let sød, let syrlig.

Som førnævnte Bush Prestige Scaldis Prestige er basen en normalt tilgængelig bryg, i dette tilfælde Bush De Noel, her blot lagret i brugte rødvins egetræsfade. Dermed fås lidt vildgær som bonus, da der jo altid samler sig vildgær i brugte fade.

Det ender groft sagt som en blanding en 2/3 Bush Noel og 1/3 Oud Bruin Flanders Brow, dog med ekstreme 13%. Med risiko for, det kan blive for voldsomt, så holder det lige præcis her. Oud Bruin smagen komplimenterer perfekt til den let sødere, mørke bryg, så den ikke føles sprittet men giver endda en frisk og liflig karakter. Til den let sødere side, men stadig balanceret så den er fuld behagelig. Selvfølgelig varm og vinøs, den let syrlige malt, karamel, bourbon vanilje og frugt smag holder længe. I dette tilfælde giver tilføjelsen virkelig mening og forbedring på en i forvejen fremragende bryg. Ægte sippeøl!

Den gamle, gnavne anmelder kunne ønske sig lidt kraftigere maltsmag og måske lidt mere humle, så var det en 6'er - nu må den nøjes med sikre 5 glas!

Bryggeri: Dubuisson
Øltype: Mørk Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand (hentet fra under bryggeriet), bygmalt, sukker, humle, gær.
ABV: 13 %

Bush Prestige (Scaldis Prestige)


Købt i Belgien, 75 cl flaske med korkprop.

Dubuisson er "Det ældste og mest autentiske bryggeri i Vallonien" i følge dem selv - i hvert fald gammelt, grundlagt i 1769 af Joseph Leroy, en forfader på moderens side af den nuværende ejer, Hugues Dubuisson, ottende generation. Bryggeriet har haft en omskiftelig tilværelse men siden start 90'erne med stor ekspansion.

Bryggeriets beskrivelse:
Bush Prestige er en Bush Ambrée at i stedet for at modne i rustfri ståltanke, har tilbragt seks måneder modning i egetræsfade.Under aftapningen, er små mængder af sukker og gær tilføjet til øllen, så gæringsprocessen genstarter i flasken under dens ophold i bryggeriets varme rum. Dette udvikler den naturlige gær og giver øllet dets usædvanligt høje alkohol volumen på 13%.Ved at genoplive den traditionelle brug af egetræsfade tilføjes aromaer og tanniner, der ikke er oplevet i øl i mange år. Selv den mest krævende øl elsker vil blive væltet omkuld af disse kvaliteter. Tænk på aroma fra whisky og anden spiritus modnet på egetræ kombineret med en overordentlig afrundet karakter.Bush Prestige er en usædvanlig øl takket være dens afrundede smag, sin rige aroma, den eksklusive flaske og begrænsede distribution. 
Smagen:
Bush Prestige er en øl med en fremragende frugtagtig aroma, med toner af røde og sorte frugter som blåbær, og en dominerende indtryk af krydderier, vanilje og træ.Det smager fyldig i munden, er afrundet, blød og usædvanligt afbalanceret.Bush Prestige er velstruktureret, med et alkoholindhold, der altid er til stede, men aldrig overvældende. 
Information:Type: Belgisk Stærk AleFarve: Rav% ABV: 13IBU: 26Platon: 24
Mellem skum. Aroma af søde krydderier og forskellige frugter (abrikos). Kraftig karbonering, meget ufiltreret.

Smag af let sød malt, går over i søde krydderier og forskellige frugter (abrikos og blommer). Svagt humlet, sød.

Anmeldelse nr 1.000 - det skal selvfølgelig fejres med nogle tunge drenge - og det i flere dage. Først starter vi med denne efterbehandling af den 12% orange/ravfarvede Ambrée, der er lagret 6 måneder på egefade, tilsat ekstra sukker så den ender på 13%.

Dubuisson har før brygget et ekstra lag på deres ellers velfungerende bryg, hvor det hele endte med at blive for meget af det gode - fx Bush De Noel Premium, hvor det egentlig ikke var nødvendig at tilsætte en ekstrem bryg endnu større ekstremitet. Ender de i samme faldgruppe her? Desværre ja. Denne ellers fine og kraftige, men stadig behageligt balancerede Ambrée er her gjort alt for ekstrem og tung - ja nærmest sprittet. Meget kraftigt dominerede abrikos og blommer, for kraftigt dominerede blandet med den lange, sprittede smag. Det er så skønne spildte kræfter, den lange lagring har tilføjet udefinerbare krydderier, men også at før omtalte frugtsmag forekommer forgæret. Til den søde side, måske lige en anelse for meget - lige som alt det andet. Kun 4 glas!

Bryggeri: Dubuisson
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand (hentet fra under bryggeriet), bygmalt, sukker, humle, gær.
ABV: 13 %

søndag den 19. februar 2017

Hacker-Pschorr Münchner Hell

Købt for 50 kr i tysk grænseshop i metalkasse med 6 bryg fra Hacker-Pschorr, 50 cl. flaske med patentkapsel.

Bryggeriet kan spores tilbage til 1417 i Münchens centrum. Navnet Hacker-Pschorr går tilbage til parret Maria Theresia Hacker og Joseph Pschorr. Under hendes ledelse blev Hacker-Pschorr i det 18. århundrede det førende München bryggeri. Blev i 1990'erne solgt og er i dag en del al Paulaner som ejes af Schörghuber Gruppen (50,1%) og Heineken NV (49,9%). Brygges hos Paulaner og er én af de seks bryggerier, der som beliggende inden for Münchens grænse har tilladelse til at servere til Oktoberfest. Kilde

Bryggeriets beskrivelse:
Velsmagende-mild - en uhøjtidelig øl til alle lejligheder. 
Brygget fra den bedste byg, som trives på skifer jord i Münchens omegn, denne øl har dens karakteristiske urbayeriske-autentiske karakter.
Allerede når den hældes op, udfoldes de fine humleolier og giver øllet en subtil, fin krydret note. Smagsløgene kommer i spil, den minder om en friskklippet sommer eng med saftigt grønt. Den lette humleblomster fuldender billedet af en afbalanceret, mild øl. Vores Helles - en klar, ærlig øl, behageligt forfriskende og altid velkommen.
Ingredienser: Vand, byg malt, humle
Svagt skum. Aroma af sød malt, korn, honning, citrus og blomster. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let sød malt, går over i korn, honning, citrus og blomster. Svagt humlet, sød.

Blid, letdrikkelig, sød - nærmest venlig. En typisk Dortmunder, endda med mange smagsnuancer. Den er simpelt hen bare... for venlig! Genremæssigt er mulighederne for at skrue hist og her begrænsede, det ender som en lidt kedelig bryg, der sandsynligvis kan hældes ned i spandevis når smagsløgede har vænnet sig til sødmen. Det gør den ikke til mit førstevalg - hvis jeg kan vælge noget andet med større karakter. 3 glas!

Bryggeri: Hacker-Pschorr, brygget hos Paulaner Brauerei
Øltype: Dortmunder Export
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 5%

lørdag den 18. februar 2017

Gaverhopke Eva

Købt for €1,65 hos Dranken Geers, ølspecialbutik i Gent, 33 cl. flaske.

Et team med øl sommerlier Sofie Vanrafelghem i spidsen der omfatter alle områder forbundet med øl - brygning, øl og mad parring, øllitteratur, ølrejse mm. Denne bryg er brygget af "vrouwen" til "vrouwen". Hvert år på brygdagen tildeles "vrouwen" i en konkurrence æren at være medbrygger, først hos Alvinne, siden 2014 hos ’t Gaverhopke ved Waregem.

Fra etiket:
Frisk, frugtig humlet øl med aroma og smag af citrus og grapefrugt.
Mellem skum. Aroma af citrus (passionsfrugter) og frugt. Mellem karboneret, ufiltreret.

Smag af bitter malt, går over i citrus (grapefrugter) og frugt. Mellem humlet, bitter, tør, alkalisk.

Som mand har jeg aldrig helt forstået kvinders trang til positionering som kvinde som noget specielt - hvad enten det er kvindelitteratur, kvindesvømning - eller at en kvindelig sommerlier brygger en kvindeøl. Er produktet godt nok, kan kønnet på ophavsmanden (m/k) da være total ligegyldigt. Denne gang var jeg så tvunget til at have en "vrouwen" med i smagspanelet, der dog mente det samme som denne...mand. Undskyld Sofie Vanrafelghem, men jeg kan ikke gøre for det!

Heldigvis bliver frygten for humleløs, sødt stads gjort til skamme, kraftigt humlet er den ikke, men en nedgæret og alkalisk smag som det ses i mange wit af den mere ekstreme slags. Det er dog grape- og passionsfrugter, der dominerer, bakket op af førnævnte alkaliske vand. Alligevel ikke så langt fra en wit, blot brygget på en anden måde...og af kvinder. Frisk og letdrikkelig (hvis man kan klare den alkaliske smag). 4 glas!

Bryggeri: Sofie's World, brygget hos ’t Gaverhopke
Øltype: Belgisk Pale Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle (East Kent Golding, Cascade og Hercules), gær
ABV: 6,2 %
Farve: 8 EBC
IBU: 30

Gayant La Goudale de Noël

Købt i dansk supermarked 75 cl. flaske.

Les Brasseurs de Gayant er det andet største uafhængige bryggeri i Frankrig. Grundlagt i 1919 i Douai i Norde-Pas-de-Calais-regionen, som grænser Belgien, Les Brasseurs de Gayant har specialiseret sig i små batch produktion af den unikke "biere de garde" stil øl.

Bryggeriets beskrivelse:
Ravfarvet øl - Overgæret - 7,2%
Lanceret: 2012. Tidligere efteråret, for at imødekomme den nye høst, bryggerier brugt alle deres reserver af bygmalt og humle for at gøre øl en rigere i slutningen af året.

     25 EBC. "krop" ravfarvet.

     frugtagtig aroma og smag.

     3.4 ° s Rundhed (hvilket jeg ikke kan oversætte)

     27 EBU. Tre sorter af humle og malt: lys malt, karamel malt og sort malt.

Ved hjælp af en let ristet malt og en omhyggelig udvælgelse af krydderier og humle fra Flandern, giver Goudale 
jul en ravfarve og en frugtagtig aroma og smag med et let anstrøg af karamel. Fås i november / december.
Mellem skum. Aroma af karamel, krydderier, citrus og frugt (flere forskellige estere). Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let sød malt, går over i karamel, krydderier, citrus og frugt (flere forskellige estere). Svagt humlet, let sød.

Som typisk julebryg i den sødere afdeling, ganske svagt humlet, men alligevel en pudsig, netgæret bitterhed, der sammen med de forskellige gærnoter tyder på stor del af de forskellige tilsatte forgærbare sukrer. Starter med sød malt, den afsluttende karamel ender som brød, hvilket er knap så behageligt. For kunstig, for forkert. Svag smag i forhold til alkoholstyrken. 3 glas!

Bryggeri: Les Brasseurs de Gayant
Øltype: Mørk Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, 19% bygmalt, hvedemalt, ris, dextrose, karamelliseret sukker, fruktose, humle, koriander, appelsinskal, gær, antioxidant (Vitamin C)
ABV: 7,2 %

fredag den 17. februar 2017

Vicaris Winter 10°

Købt for €2,80 hos Belgium in a Box for 33 cl flaske.

Vicaris startede som oliemøllen Grembergen ved Dendermonde, men blev omdannet til bryggeri i 1873 af Anne-Coleta Wauman. Under begge verdenskrige blev kedlerne omsmeltet til ammunition, hvilket bryggeriet ikke overlevede i 1943. I 1999 startede Vincent Dilewyns som hjemmebrygger og havde egentlig ikke større planer, men lokal påskønnelse fik ham til at deltage i Zythos bierfestival i Sint-Niklaas i 2006, hvor han høstede stor anerkendelse. I 2007 vandt han førstepræmie for Vicardin og andenpræmie for Vicaris Triple hvilket endte med start af bryggeriet i 2011. Kilde

Bryggeriets beskrivelse:
Vicaris Winter har en rødbrun farve med en flot tonet skum og en alsidig fyldig smag. Den er brygget med tre typer malt og to slags humle. Vinter øl er den første Vicarisbier øl med krydderier og perfekt til at nyde en kold vinternat. Vicaros Vinteren er kun tilgængelig fra t.e.m. November marts (afhængigt af tilgængelighed).

ingredienser: vand, malt, sukker, humle, gær, krydderier

Opbevaring og servering: Opbevar din Vicaris Vinter i et mørkt rum / kælder. Det er vigtigt, at øllet fortsat holdes i en opretstående stilling, så det ikke blandes med gæren i bunden.

Placer øl til forbrug et par timer opretstående i køleskab. Den ideelle serveringstemperatur er 6 til 9 ° C, hvis ønsket, kan dette også serveres ved kælder temperatur.
Mellem skum. Aroma af krydderier karamel og mørke frugter. Mellem karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter, let ristet malt, går over i karamel, krydderier, lakrids og mørke frugter. Mellem humlet, let bitter.

Såmænd ganske ukompliceret, men alle parametre er rigtig godt afstemt - fylde, varme, bitterhed, aromahumle, smagsstyrke, krydderier, alkohol. En perfekt nippeøl, hvor selv den mindste slurk er kraftig nok til en stor smagsoplevelse. Jeg kan kun forestille mig, det stakkels testforum, der har måttet smage alle disse forsøg for at finde den helt perfekte balance. Et studie i en hvordan en mørk stærk belgisk ale skal skrues sammen. 5 sikre glas !

Bryggeri: Brouwerij Dilewyns
Øltype: Mørk Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, sukker, krydderier, humle, gær
ABV: 10 % 

torsdag den 16. februar 2017

Sint Canarus Tripel

Købt for €1,40 hos Dranken Geers, ølspecialbutik i Gent, 33 cl. flaske.

Mikrobryggeri i Gottem, tæt på Deinze. Startede 2004 som håndbryggeri og pub og har siden udvidet kapacitet.

Bryggeriets beskrivelse:
7,5 vol% alc., eftergæret i flasken (eller i fustagen). 
Den bedst sælgende Sint Canarus-øl: en gylden Trippel ale, 7,5 vol% alc.. Perfekt balance, ikke for stærk, med en fin bitterhed, frugtagtig aroma, smuk robust skum.
Format: 11,2 ounce flaske, 20 L eller 30 L tønde. Farve: mat bronze, skummende hvidt skum

Smags bemærkninger: Afbalanceret duft af citrus og urter; cremet, mango, grapefrugt, afbalanceret blanding af citrus og krydderi, tør afslutning
Mellem, blivende, fintmasket skum. Aroma af tyggegummi, citrus og krydderier. Kraftigt karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter malt, går over citrus, krydderier og tyggegummi. Let brød. Mellem humlet, let bitter, tør.

Interessant forløb - aromaen forekommer let sød med aroma Sydtysk hvedeprofil aroma, fortvivl dog ej, det er en ægte, fuldbyrdet nedgæret trippel. Udfordrende, mange smagsnuancer og så lige med en diskret brødsmag til sidst i smagsforløbet. Udmærket smagsstyrke uden at være alt for tung. 4 store glas!

Bryggeri: Huisbrouwerij Sint Canarus, brygget hos De Proefbrouwerij
Øltype: Trippel
Ingredienser: Vand, bygmalt (pilsner- og specielmalte), humle, gær
ABV: 7,5 %

onsdag den 15. februar 2017

Oppigårds Thurbo Double IPA

Købt hos Systembolaget, 33 cl flaske.

Bryggeri startet i 0'erne i Dalarne som gårdbryggeri på familiens jord, som har været i slægtens eje siden 1700-tallet.

Bryggeriets beskrivelse:
Dette er en øl med mere malt og flere humler og mere styrke end de fleste af vores øl. Så stærk, at Thurbos gamle kraftværk skulle pryde etiketten! Den indeholder masser af humle, såsom chinook, Nugget, Columbus, Cascade og Citra. Vi mener, denne øl smager bedst og mellem 11 og 14 grader. Denne øl er ufiltreret og har derfor bundfældning.
Malte: Pilsner Malt og Munchener Malt
Humle: Chinook, Nugget, Columbus, Cascade og Citra

ABV: 8,5 %
IBU: 74
EBC: 26
Gluten:21 mg/liter
Svagt skum. Aroma af jord, frugt, fyrrenåle, citrus, og passionsfrugt. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af bitter malt, går over i jord, frugt, fyrrenåle, citrus, og passionsfrugt. Kraftigt humlet, bitter.

Fin balance på alle punkter - de fem forskellige amerikanske humler er godt fordelt, så ingen dominerer for voldsomt, fin varme og alkoholvolume i forhold til aromahumle og bitterhed. Dette kunne have været en rigtig god Amerikansk IIPA hvis det ikke atter blev trukket ned af manglende skum og karbonering - der mangler det sidste pift af friskhed og udtryk. 5 glas bliver hermed til 4 glas!

Bryggeri: Oppigårds Bryggeri
Øltype: Amerikansk IPA / Imperial IPA
Ingredienser: Vand, by
gmalt
(Pilsner, Munchener), humle (Chinook, Nugget, Columbus, Cascade og Citra), gær
ABV: 8,5 %
IBU: 74

Oppigårds Amarillo

Købt hos Systembolaget, 33 cl flaske.

Bryggeri startet i 0'erne i Dalarne som gårdbryggeri på familiens jord, som har været i slægtens eje siden 1700-tallet.

Bryggeriets beskrivelse:
Denne øl blev brygget for første gang i 2009 for at fejre, at vi var inde i vores syvende driftsår. Øllet var så vellykket, at det blev købt af Systembolaget med lancering i begyndelsen af 2010, under navnet Amarillo Spring. Succesen fortsatte, og vi besluttede at brygge denne øl året rundt. Øllet er krydret med blot én humle sort - amarillo. Vi har også tørhumlet med amarillo. Aroma og smag er mere bær frugtagtig end  citrus frugtagtig som resultatet af mange andre amerikanske humlesorter. Alkoholstyrken (5,9%) og den resterende sødme, bærer tydeligt humles smag. Farven er kobberfarvet. Bitterhed er ganske høj, typisk for en amerikansk pale ale. Denne øl sælges i Systembolagets regelmæssige sortiment.
Malte: pilsner malt og karamel malt
Humle: marillo, også tørhumlet

ABV: 5,9 %
IBU: 44
EBC: 24
OG: 1060
FG: 1015
Gluten:24 mg/liter
Svagt skum. Aroma af frugt (fersken) og jord. Svagt kaboneret, filtreret.

Smag af let bitter malt, går over i frugt (fersken) og jord. Mellem humlet, let bitter.

Single hop bryg er risikable, ikke alle humler har tilstrlkkelig smagsmæssig spændvidde til at stå alene. Amarillo er ganske populær men giver en markant frugtsmag af fersken - hvilket er ganske udtalt her. Temmeligt overdøvende og dermed ensidigt. Desværre med samme skavank som alle de andre Oppigårds Bryggeri bryg - der mangler skum og karbonering, dermed savnes den friske smag. 3 store glas!

Bryggeri: Oppigårds Bryggeri
Øltype: Amerikansk Pale Ale
Ingredienser: Vand, by
gmalt
(pilsner, cara), humle (Amarillo), gær
ABV: 5,9 %
IBU:44

tirsdag den 14. februar 2017

Oppigårds Dalalager

Købt hos Systembolaget, 33 cl flaske.

Bryggeri startet i 0'erne i Dalarne som gårdbryggeri på familiens jord, som har været i slægtens eje siden 1700-tallet.

Bryggeriets beskrivelse:
Dala Warehouse er en mørk pilsner, brygget på økologisk malt fra Sverige og Finland. En øl med en afbalanceret bitterhed og humle aroma, og en vis flødekaramelsmag fra karamelmalten.
Malt Tyer: Økologisk pilsner malt og økologisk crystal malt 100
Humle: Cascade Økologisk og Økologisk Saphir

ABV: 5,2%
IBU: 20
EBC: 19
OG: 1051
FG: 1012
Svag skum. Aroma af korn og lidt karamel. Svagt kaboneret, filtreret.

Smag af let bitter malt, går over i lidt karamel. Mellem humlet, let bitter.

Dominerende overgær smag af korn, med let karamel som bismag - hvis man smager ganske godt efter, kan lidt humlenoter anes - i hvert fald lidt citrus. Fin balanceret bitterhed, fyldig smag. Desværre med samme skavank som alle de andre Oppigårds Bryggeri bryg - der mangler skum og karbonering, dermed savnes den friske smag. Kniber sig lige til 4 glas, mere "gas" og lidt mere smagsbar aromahumle og det er en fuldbyrdet 4'er!

Bryggeri: Oppigårds Bryggeri
Øltype: Münchener Dunkel
Ingredienser: Vand, by
gmalt
(pilsner, cara 100), humle (Cascade, Saphir), gær
ABV: 5,2 %
IBU: 20

mandag den 13. februar 2017

Oppigårds Everyday IPA

Købt hos Systembolaget, 33 cl flaske.

Bryggeri startet i 0'erne i Dalarne som gårdbryggeri på familiens jord, som har været i slægtens eje siden 1700-tallet.

Bryggeriets beskrivelse:
Vi har brygget en ny øl på en ny måde. Vi har kun tilføjet meget lidt humle sent i kogningen, men mere i mæsken, sparge'en og i gæringstanken. Dette betyder ikke, at der er lidt humle, men tværtimod hele 13g / liter øl. Den malt i øl er pilsner malt, som giver en lys farve. Desuden gæret køligere end vores andre ale gær, som forårsager mindre gærkarakter og estere. (der står noget andet i den engelske oversættelse, hvor der slet ikke er tilsat humle i kogningen)
Malte: pilsner malt
Humle: Amarillo, Columbus, Citra og Simcoe.


ABV: 4,6
IBU: 70
EBC: 9
OG: 1047
FG: 1013
Svagt skum. Aroma af citrus og passionfrugt. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af bitter malt, går over i citrus og passionfrugt. Kraftigt humlet, bitter.

Bitterhed nok til godkendelse som amerikansk IPA - dog med to store fejl:
1) Mange amerikanske humler har citrus noter, kunsten er at finde en humlekombination, der hver især kan skelnes og som passer sammen. Her er alt for meget citrus og passion, der også ligger tæt på citrus. Her brude være mere græs/fyrrenåle eller andet, som gav modsmag
2) Hvor blev skum og især karbonering af? Det giver lige en ekstra friskhed med den velkendte pirren fra kuldioxiden.
Vel er det stadig en velhumlet IPA til 4 glas - men de kunne have nået et skridt videre.

Bryggeri: Oppigårds Bryggeri
Øltype: Amerikansk IPA
Ingredienser: Vand, by
gmalt
(pilsner), humle (Amarillo, Columbus, Citra og Simcoe), gær
ABV: 4,6 %
IBU: 70

Gotlands Wisby Pils


Købt hos Systembolaget, 33 cl flaske.

Bryggeri startet i 1995 i Visby, Gotland i byens traditionelle, snævne midtby. "To kobber kedler, tre brygmestre og tonsvis af ideer", skriver de selv.
 
Bryggeriets beskrivelse:
Det siges, at Pilsneren er brygmesterens stolthed og Wisby Pils er ingen undtagelse. Wisby Pils er en pilsner med de klassiske egenskaber med en rig humlekarakter som i stedet for at være besk, er mere udtalt og afbalanceret.
Wisby Pils har en klar skum krone. Vip glasset i lodret position og lad øllet skumme op til randen. Lad glasset stå ca. 1 minut og fortsætte hæld indtil at have opnået en skumkrone der er to fingre tyk. Denne procedure bør tage omkring 3-5 minutter, men det er den mest ideelle måde at nyde produktet. Skænknings temperaturen bør være mellem 8-10 ° C.
Smagsprofil
Udseende: Lys gylden farve.
Duft: Let ristet malt, aromatisk duft med klar urteagtig humle, blomst med friske antydninger af mineralske noter.
Smag: Udvalgte humlebitterhed med balanceret rigdom og lang eftersmag der minder om lys karamel.

Stamurt: 11,4
Farve: 8,8 EBC
Bitterhed: 40 IBU
Svagt skum. Aroma af korn og lidt blomster og citrus. Svag karbonering, filtreret.

Smag af let bitter malt, går over i korn og lidt blomster og citrus. Svagt humlet, let bitter.

Tysk inspireret pilsner i den letdrikkelige afdeling, her er korn gærsmag uden den er gennemtrængende, aromahumlerne skal smages, men igen til den mildere side. 40 IBU bitterhed? Hvor??? Hele vejen en behagelig, ikke generende, udistinkt pilsner der endda er helt ødelagt af totalt fraværende skum og karbonering. En pilsners fornemmeste opgave er friskhed som førnævnte egenskaber medvirker til. 3 glas!

Bryggeri: Gotlands Bryggeri (Spendrups)
Øltype: Tysk pilsner
Ingredienser: Vand, by
gmalt, hvedemalt, humle, gær

ABV: 5 %
Stamurt: 11,4
Farve: 8,8 EBC
Bitterhed: 40 IBU

lørdag den 11. februar 2017

Nordisk Bryghus Mørk Tangøl

Personlig gave købt i lokalområdet, 50 cl. flaske.

Mikrobryggeri startet i 2014 af Torkild Junggreen Have i Voldby på Norddjurs med ambitioner om at brygge med dansk humle i et vist omfang. Kilde

Fra etiket:
Mørk Tangøl er brygget på røgmalt, egespåner og sukkertang, hvilket giver smagen et maritimt og krydret udtryk. Tangen giver en ekstra dybde i øllet, samtidig med at den virker som smagsforstærker. Dette giver en dejlig, let, røget øl med en snert af salt og unami. Mørk Tangøl er resultatet af et samarbejde mellem Nordisk Tang og Nordisk Bryg.
Meget kraftig, blivende skum. Aroma af røget malt, karamel og krydderier. Mellem karboneret, ufiltreret.

Smag af røget malt, går over i karamel og krydderier. Svagt humlet, let bitter.

Ganske kraftig røgsmag med karamel og de udefinerbare krydderier - men ganske klar hierarkisk prioritering i nævnte rækkefølge. Kraftig røgdominans, forekommer ligefrem tør. På ingen måder behagelig som de facto standarden Aecht Schlenkerla, men interessant ekstremstudie i røget øl. Modigt, men kun til rauchtbier elskere. Suk, jeg skammer mig over at kritisere bryg for at være for ekstreme. Kun 3 glas!

Bryggeri: Nordisk Bryghus
Øltype: Klassisk røgøl/krydret øl
Ingredienser: Vand, by
gmalt, humle, gær. Krydret med sukkertang og enespåner. Kan indeholde spor af skaldyr!
ABV: 3,5 %

fredag den 10. februar 2017

Nordisk Bryghus Gylden Tangøl

Personlig gave købt i lokalområdet, 50 cl. flaske.

Mikrobryggeri startet i 2014 af Torkild Junggreen Have i Voldby på Norddjurs med ambitioner om at brygge med dansk humle i et vist omfang. Kilde

Fra etiket:
Gylden Tangøl er brygget med aromatiske planter fra strandengene på Norddjursland. Enebær, mjødurt, pors, røn, strandmalurt og sukkertang. Øllet har en fin, krydret bitterhed. Tangen giver en ekstra dybde i øllet, samtidig med at den virker som smagsforstærker. Dette giver en dejlig let og frisk øl med en snert af saft og unami. Gylden Tangøl er resultatet af et samarbejde mellem Nordisk Tang og Nordisk Bryg
Mellem skum. Aroma af søde krydderier, blomster og frugt (honning). Mellem karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød malt, går over i krydderier, blomster og frugt (honning). Svagt humlet, let sød.

I første omgang kunne den sagtens gå for at være en belgisk pale ale, ganske pæn skum og karbonering, med en dominerede aroma og smag af honning. Der er dog ligt noget ekstra, udefinerbart - og det er den tilsætning af den lange liste med tang, bær og andre urter. Det giver et særpræg som fungerer i hvert fald første gang - pudsig og overraskende men selv vil jeg nok vælge traditionelt humlet øl, hvis jeg skulle drikke flere af samme slags i træk. Smagsstyrken er fin trods den lave alkohol. Modigt, distinkt, "fremmedelementerne" fin balanceret (dvs. ikke overdøvende) og med en charmerende fortælling om lokale råvarer. 4 glas!

Bryggeri: Nordisk Bryghus
Øltype: Krydret øl
Ingredienser: Vand, by
gmalt, humle, gær. Krydret med sukkertang, rønnebær, enebær, mosepors, mjødurt og strandmalurt. Kan indeholde spor af skaldyr!
ABV: 4,5 %